- historie,

Byen rejste sig imidlertid hurtigt igen på planer udarbejdet af Sebastião José Carvalho e Melo som bar titlen Marquês de Pombal. Lissabon har som følge af markis’ens fremsynede planlægning og vilje til nytænkning mange store imponerende pladser og store avenuer, som sammen med de gamle bygninger giver byen en helt særlig karakter med masser af plads. Én af byens store pladser (og den tilhørende lokale metro-station) har navn efter markis’en. Med til historien hører at militæret efter katastrofen fik ordre til at omringe byen for at sikre at de overlevende bidrog til genopbygningen. Tiden efter den franske revolution bragte ufred til landet, Napoleon besatte byen og ville gøre den fransk. Englænderne kom Portugal til hjælp og smed ham ud igen. Krigene havde vist Portugals politiske svaghed og Brasilien, som var en portugisisk koloni, rev sig løs fra Portugal i 1822. Lissabon sygnede hen og det hjalp ikke at byen i godt 100 år var centrum for utallige borgerkrige og revolutioner. Samt to statsbankerotter. Almindeligt kaos, korruption i regeringen og fattigdom blandt den almindelige befolkning var efterhånden det normale. Det var sikkert grunden til at mange af Portugals borgere og politiske partier fandt kuppet i 1926 acceptabelt. Hæren støttede kupmagerne, som bestod af højreorienterede officerer og folk fra den portugisiske elite.
Under 2. Verdenskrig var Lissabon et af de få tilflugtssteder med en åben havn for flygtninge fra hele Europa. Byen klarede sig via Portugals neutralitet helskindet gennem krigen, og det vrimlede efter sigende med spioner, diplomater og flygtninge i Lissabon i alle krigsårene.