Annoncører:

Vilkår og priser for annoncering her.

 

Medredaktører:

 

Partnerlinks:

 

 

Altid gode fotos på alle sider.

 

Søg her på

siden:

SITEMAP:

Indholds-fortegnelse af alle hoved-emner

på dette website.

PC TIPS:

 

 

Hvem står bag ?

 

 

Info og rejseinspiration over 45 lande

Læsernes Favorit campingpladser

Børnevenlige campingpladser

Transit campingpladser

 

 

 CAMPINGPAS  

Fra og med 1.januar 2012 er der langt om længe skaffet klarhed i forvirringen af de mange campingpas. Det gule CCI pas sælges ikke mere i Danmark,  det blå skandinaviske pas CCS er aflivet, det samme gælder en række udenlandske campingpas, først og fremmest fra Tyskland og Holland. Det nye campingpas hedder CKE (for Camping Key Europe) kommer til at se således ud:

 

Campingpasset i den danske udgave.

 

Campingpasset i den hollandske udgave.

 

Sidst opdateret : 12. maj 2012 11:14

 

HISTORIEN BAG KORTET (CKE)

 

Europa har det hele, der er utallige landskaber at gå på opdagelse i, kulturer at opdage og spændende mennesker at møde. Det er fantastisk at vi kan rejse i hele Europa uden at støde på hindringer. De fleste grænser er forsvundet og nu findes der også et eneste campingpas, der dækker hele Europa: Camping Key Europe.

Dette nye campingpas er opstået på grundlag af et samarbejde mellem de organisationer som hidtil har udstedt Camping Card International (CCI) og Camping Card Scandinavia (CCS) samt med tyske ADAC og nederlandske ANWB. Campingpasset er både et IDkort og fordelskort med stor sikkerhed og pålidelighed, der giver adgang til campingpladser i hele Europa, fra de norske fjorde i nord til Middelhavets lune kyster.

 Det udstedes af alle tilsluttede organisationer med gyldighed fra den 1.jan 2012 og udstedes fra starten af til 1 million campister og Camping Key Europe forventer at resterende udenlandske organisationer vil tilslutte sig snart.

ADAC og ANWB har besluttet at producere gule papirvarianter, som udtages fra deres respektive campingbøger, disse er udelukkende rabatkort, (men ikke campingpas red.anm.). Alene fra ADAC forventes 350 000 gule varianter, der giver adgang til ADAC´s velkendte rabatter. Rabatsatserne til de respektive campingpladser nævnes i både ADAC´s og ANWB´s campngguider.
 

Teksten er oversat fra Camping Key´s hjemmeside

NYT 21.DEC. 2011: LÆS CAMPINGRÅDETS PRESSEMEDDELELSE.

 

RABATTER PÅ CAMPINGPLADSER:

Det store debatspørgsmål er om det nye campingpas giver samme rabat som førhen med det gule CCI-pas, jeg tager derfor den svenske tekst fra Camping Key Europe:

Gäller rabatter och erbjudanden på anslutna campingplatser bara under lågsäsong?
Svar: Rabatterna och erbjudanden kommer att vara en mix mellan hög- och lågsäsong. Det är upp till campingplatserna att bestämma när rabatterna är tillgängliga. Allt kommer att finnas sökbart på www.campingkeyeurope.com.

................................................................................................................................................

Her først på året 2012 vil der stadig være huller i oplysningerne. så man må nok væbne sig med lidt tålmodighed. Der er allerede kommet en del flere oplysninger på CKE´s hjemmeside siden 21.december. Er man stadig utryg, så bedyrer DCU´s formand, at DCU vil betale rabatten, såfremt man ikke har fået den samme rabat som førhen med CCI eller CCS passet. I skrivende stund (9.01.12) har jeg allerede set flere campingpladser, der reklamerer med CKE rabat.

ANWB har offentliggjort en liste over pladser, der giver CKE rabat, så er der lidt at tage fat på indtil DCU og andre danske organisationer tager sig sammen.

 

Campingpasset Supll. Campinpas Købes her: årlig pris Foreningsafhængighed
  ACSI  *)

*) Rabatkortet kan nu bruges på 70 danske campingpladser. Rabatkortet er ikke det samme som campingpasset.

Campingpas GRATIS for ACSI-kunder. . Campingpasset er gyldig på 6700 pladser, der har aftale med ACSI og er gratis, hvis man køber campingguiden og fordelskortet. (9-14€/år)

 

 

På alle campingpladser tilsluttet campingrådet.

110,-

nej - klubmedlemskab behøves ikke. Dog skal man være opmærksom på at nogle turistforeninger forlanger medlemskab.

  Back To Nature 110,- Det er frivilligt om man vil have campingpas gennem foreningen eller anden forening.

  DCU inkluderet i medlems-skabet ja - forudsætter medlemskab.

 

FDM

110,-

ja - forudsætter medlemskab.

Tilsendes stand.

Valgfrit

DCK

inkluderet i medlems-skabet

ja - forudsætter medlemskab.

ingen pas udleveres gratis

Fremtid uvis

Friluftsrådet

(Informationen om CCI er lagt ud i 1999 og ses ikke fornyet)

110,-

Campingpas udstedes gennem Friluftsrådets organisationer.

 

  DK-Camping Klub inkluderet i medlems-skabet

 ja - forudsætter medlemskab.

 

Gruppen Camping & Campingrejser

Bliv ven med redaktøren

Campisternes Rejseportal

ANDRE OPLYSNINGER:

Hvorfor viser adskillige organisationer på deres hjemmesider det gamle skandinaviske pas? Det skyldes manglende kapacitet på organisationernes kontor til at få opdateret hjemmesiderne. Jeg har selv her i begyndelsen af december 2011 endnu set forskellige organisationers hjemmesider med både fejlagtige campingpas, samt priser, der er op til 3 år for gamle. Det lyder ikke godt for forbrugernes information. Vi må håbe, at det retter sig i løbet af de første måneder af 2012. Campisternes-Rejseportal følger situationen tæt.

Skal jeg bruge et campingpas? På alle danske campingpladser, som er tilsluttet Campingrådet, skal der bruges campingpas. Der findes dog et stigende antal pladser, som ikke er tilsluttet campingrådets stjerneræs. Af disse campingpladser har jeg kendskab til de fleste og deres forhold står mindst på højde med tilsvarende i Campingraadet. Organisationen (dansk) Back-To-Nature (BTN) har som de eneste et samarbejde med disse. DACF (Autocamperforeningen) har i den senere tid sørget for aftaler med en del landbrug o.lign., hvor overnatning kan finde sted uden brug af campingpas. DACF er udtrådt af campingrådet og udsteder ikke mere campingpas.

NOTAT: Iflg. dansk lov eksisterer der ikke noget krav om et kommercielt campingpas, bestemmelsen om dette krav er alene vedtaget af Campingrådets campingpladser som et krav for at kunne besøge disse.

Jeg kan ikke bestille campingpas online fordi jeg ikke har rejsepas. Er det rigtigt? Ja, det ser ud til at være rigtigt, et fravalg af rejsepasoplysninger kan dog ske ved manuel henvendelse  direkte til en campingplads, eller online til organisationen BTN, som tilbyder fravalg af rejsepas. Campingrådet fastholder kravet fordi man vil have oplysningerne ind på passets magnetstribe, man har ikke tænkt på at nogle campister kun vil campere indenlands.

Skal jeg være medlem af en organisation eller klub for at erhverve et campingpas? Nej - det behøves ikke. Campingpas kan købes på campingpladser og turistbureauerne, dog forlanger nogle turistbureauer medlemskab af turistforeningen. Vær opmærksom på det. Det er nok mest ukompliceret at købe passet via sin organisation eller nærmeste campingplads; man behøver ikke nødvendigvis at campere ved samme lejlighed.

Skal jeg have årsmærke eller nyt pas hvert år? Og hvor køber jeg det? Nej, årsmærket bortfalder i 2012, men genindføres i 2013. Alle får et nyt pas i 2012.  Det vil kunne købes i den organisation, du er medlem af, eller som nævnt i forrige spørgsmåls svar.

Hvad koster campingpasset ? Campingpas koster kr. 110,- uanset hvilken organisation, du er medlem af.

Det nye ACSI campingpas er på en måde gratis, men det forudsætter, at man køber ACSI´s campingguide inkl. rabatkort, der koster € 14, hvilket er ca. samme pris som CKE passet, men man får i tilgift en hel bog plus , som nævnt, et campingpas.

Hvor gives der rabat? Det er primært de store campingpladser, der har karakter af ferielande, der giver rabat. Spørgsmålet kan dog ikke besvares entydigt, idet organisationerne bag CKE-passet, selv har aftaler med en række campingpladser. Og hver organisation udgiver en publikation med en oversigt. DCU udgiver Campingguiden med 620 pladser, ACSI´s rabatkort gælder på 2300 pladser (kun lavsæson), rabatmulighederne med ACSI´ campingpas er endnu ikke offentliggjorte. CCI giver 10% rabat på ca. 1500 pladser, info derom på deres hjemmeside. ANWB og ADAC forhandler sig normalt til større rabatter, fordi de er langt de største organisationer. BTN har en liste på deres hjemmeside, der oplyser om rabatmuligheder på 76 danske, 38 svenske plus en del pladser i andre lande.

Hvordan får jeg rabat? Camping Key forhandler til at begynde med ikke rabatter med campingpladserne i Europa, idet de tilsluttede organisationer har ønsket selv at stå for dette. D.v.s. at DCU, BTN, FDM, ADAC eller hvad de nu hedder, selv bibeholder deres respektive rabataftaler. Ønsker man rabat gennem CCI-passet, må man bestille det i den organisation, der udsteder dette. DCU udsteder fremover ikke mere CCI. (det gule)

Hvorfor kalder nogen det blå for det svenske campingpas? Passet udgår den 31.decemeber 2011 og diskussionen omkring dette campingpas er nu overflødig.

Hvem er ansvarlig for campingpassene? I Danmark er det Campingrådet, der er ansvarlig for campingpasset, uanset hvilken af organisationerne, der står som udsteder.

Kan jeg bruge mit CCI-pas i Danmark? Nej, det kan du ikke, hvis du er bosiddende i Danmark. Udenlandske CCI-pas accepteres kun i en overgangsperiode 2012-13.

Hvad med det gule CCI-pas? FICC/AIT oplyser, at det gule CCI-pas IKKE udgår. Det udstedes bare ikke mere i Danmark, samt øvrige Skandinavien. I Tyskland og Holland har de førende organisationer ADAC og ANWB ligeledes besluttet af følge det nye CKE-campingpas.

Hvem udsteder det nye campingpas i Danmark? Og hvilke i udlandet?

Følgende danske organisationer udsteder det nye campingpas:

 

Den enkelte organisation oplyser selv på deres hjemmesider på hvilke campingpladser, der opnås rabat. Det er p.t. ikke mulig for mig at gå i detaljer her på siden, idet ordningerne er meget forskelligartede. Følg evt. med via LYNTIPS LISTERNE.

Følgende udenlandske organisationer udsteder det nye campingpas:

Er det nødvendigt med campingpas i udlandet? Og findes der andre campingpas?

 

Nej, du behøver ikke campingpas alle steder. Lande som Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og Østrig er stort set tilfredse med et rejsepas. Men det er en stor hjælp at have det, og nogle steder får man også rabat med et campingpas. Bliver du afkrævet dit rejsepas, så forlang altid at få det tilbage indenfor en kort tidsfrist - det er dit personlige dokument på at du er den, du er. Vi har jo ikke anden legitimation i Danmark.

ACSI Campingpas

Ja, der findes andre campingpas.

ACSI har indført et alternativt campingpas, som er gratis under forudsætning af, at man køber deres campingguide. Rabatmulighederne er endnu ukendte, men forventes at foreligge i midten af december 2011.

Camping Key passet

Camping Key Europe er et gyldigt IDkort på campingpladserne, det er ikke meningen at du skal afkræves yderligere identifikation. D.v.s. at Schengen aftalens krav er fuldt tilfredsstillende, dog skal nummeret på dit rejsepas være indkodet i magnetstrimlen.

EFCO-passet, fås kun i England og Tyskland

Indtil videre har Tyskland et selvstændigt kort gennem BVDC, dette pas udstedes af EFCO.  BVDC´s gælder kun på campingpladser i denne organisation og er samtidig et omfattende fordelskort til andre indkøb, besøg af attraktioner og museer.

Er der personfølsomme informationer på campingpassets magnetstribe. Nej, kun de af dig afgivne data findes på magnetstriben. Har du ikke opgivet oplysninger, såsom rejsepas nr. til din organisation, så findes den heller ikke på dit campingpas. På ACSI-passet påfører du selv dine ønskede data, heriblandt nummeret på dit rejsepas.

Hvorfor skal jeg både have rejsepas og campingpas? Det skyldes Schengen-aftalen. Den af en række EU-lande tiltrådte aftale om pasfrie grænseovergange indebærer ikke, at man ikke skal have rejsepas hhv. ID-kort. De skal nu bare forevises på forlangende og uanset hvor man befinder sig i et fremmed land. Danske lejrchefer skal derfor nu afkræve udenlandske campister deres ID, ligesom vi skal det i Frankrig og Italien m.v. Derfor skal du stadig have rejsepasset med, fordi vi i Danmark ikke har noget ID-kort. I Sydeuropa vil man altid afkræve dig et rejsepas for hver enkelt person, dette sker oftest som erstatning for et campingpas. Men du kan udmærket rende ind i, at et campingpas også forlanges. Så har du ikke det, kan du ikke komme ind.

Er campingpasset forsynet med rejsepas numre på magnetstrimlen, anses Schengen aftalens krav for at være opfyldt for så vidt identifikationen på campingpladsen.

 

Hvorfor skal man have campingpas? Ordningen er oprindelig indført for at kunne kontrollere hvem der kom ind på pladsen. Det hed i Danmark oprindelig et "Lejrpas", ligesom campingpladserne hed lejrpladser. På den måde kunne man frasortere urolige hhv. kriminelle elementer. Derfor borger campingpladserne for stor kvalitet med hensyn til rekreativ ro og orden. I campingpasset er der indbygget en forsikringsordning, der dækker ansvar for skader på tredjepart, såfremt du ikke i forvejen er dækket af en sådan forsikring.

Hvorfor er der magnetstrimmel på campingpasset? På magnetstrimlen er der indkodet dine personlige oplysninger, disse aflæses af campingpladsernes magnetlæser og indkodes automatisk i en computer. Du skal så ikke mere udfylde en formular ved indcheckningen i receptionen. På de campingpladser, der ikke har fuld tilslutning til Camping Key Europe, vil man stadig skulle udfylde formularer. (Der er ingen forandring i dette i forhold til de gamle campingpas). Bemærk, at dine personlige data såsom rejsepas nr. kun ligger på magnetstrimlen, såfremt du har oplyst om dette til din pasudstedende organisation. Har du ikke gjort det, skal du selv udfylde manuelle papirer på hver campingplads.

I BTN har man en standardprocedure, således at rejsepassets nummer kommer med på campingpasset ved bestilling af campingpasset 1.gang - i efterfølgende år sker det automatisk.

 

Gode Campingpladser:

 

Ved Vesterhavets bred med flot udsigt

Ved skov og nær strand ved Storebælt

I sætter man pris på danskere her:

 

Klub- og Almenåbne pladser i fantastiske Sverige

Spansk luksus ved Barcelona

Tag til Adriaterhavets kyst

Med udsigt over Moldau i Prag

 

 

 

Søgemaskiner for campingpladser:

 

Danske:

Campingpladser på Hanses-Campingsider med direkte links til pladserne

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

Dansk fritid:

 

 

 

 

Mere flexibel, mere Internet sikkerhed.. Ingen tilbageblevne spor. Et gratis Mozilla program.Ny vers. 7 kan hentes ned.

Et bedre postprogram. Flere og nemmere muligheder og med aut. ANTIspam. Et gratis Mozilla program.

KLIK PÅ LOGOERNE FOR GRATIS DOWNLOAD.