Campingtur i Nordnorge og Nordkap

Kommer man til det nordlige Norge ad E6, føler man at man har kørt virkelig langt. Det kan derfor være fristende at lave en afstikker fra denne langstrakte hovedvej for at se om der noget at hente for en campist og hvis man samtidig er til lidt lystfiskeri, hvad så....

Hvordan til Nordkap?

Det er et evigt spørgsmål, som jeg tit stilles overfor. Jeg vil også her svare: kør op igennem Norge og hjem over Finland og/eller Sverige. Hvorfor? For det første tager det længst tid at køre gennem Norge. Selv hovedfærdselsåren E6 er til tider en snørklet affære. Naturen er så flot, fjeldovergangene krævende og der er en del “omveje”, hvor man skal helt ind i fjordenes bunde, før man er over på den anden side. Det tager tid. Til gengæld er vejenes beskaffenhed mellem 15.juni og 1.september ikke noget at snakke om, asfalt lige til Nordkaps dør. Hjemturen gennem Sverige er til gengæld langt hurtigere og det er jo en fordel, når ens ferie er af begrænset længde. Så kan man tage sig lidt mere tid til Norges fjordlande og køre hurtigt hjem.

Men der er endnu en fordel ved at køre gennem Norge først: lyset! Det er hævet over enhver tvivl, at det er mest behageligt, men også meget mere pragtfuldt at køre med hovedlyset i ryggen, fremfor at have det skarpe modlys i frontruden hele tiden. Samtidig er det ikke så lidt smukkere. Det er jo lige som at fotografere: billederne bliver altid smukkest i med- og sidelys.

Første afstikker.

Nu er der i tusindvis af campister, der har rejst til Nordkap, ikke mindst i de senere år, hvor alt er asfalteret og tunneliseret. På denne rejse besluttede vi så at lave flere afstikkere.

Vi har forladt Lofoten og har sluset os ind på E6 nord for Narvik. Den bringer os over et fjeldmassiv, hvor vejen først klatrer lidt opad og dernæst følger elven Målselva gennem Bardudalen, hvor vi har Istinden (1500 m på højre side, og Tværfjeldet (1400 m) på venstre side. Men da vi selv er lidt oppe i højderne er de ikke så imponerende at se på. De 147 km til Andselv er i det hele taget ikke nogen stor udfordring. Noget helt andet bliver det efter Olsborg, hvor vi krydser samme elv, som her er blevet så stor som en fjord. Her er der en del sving og stigninger, som vores lille Diesel-Berlingo dog betvinger uden problemer. Efter yderligere 59 km kommer vi til E8, og ved Nordkjorbotn drejer vi så til venstre mod Tromsø. En helt ny og meget let vej fører os til områdets største by. Vejen går for det meste langs med vandet ved Balsfjorden, et sted krydser vi en anden fjord, Sørfjorden via en bro. Det er en meget flot tur, der går lige til campingpladsen ved Kroken, kun et par km fra Ishavskatedralen. Vi får lige nøjagtig en af de sidste ledige pladser, med bagenden af campingvognen næsten hængende ud over en rislende elv. Der er et dige langs elven og her sætter vi bord og stole op og nyder livet. Godt vi kom tidligt, for alt hvad der kom efter kl.17, fik ikke plads her.

Ishavskatedralen er byens store seværdighed, bygget i 1966 og den ligger på en knold højt op over byen.

Vi tager en midnatskoncert på stedet og nyder bagefter midnatsolen med udsigt over byen. Så vi kommer først i seng kl. 02. Den næste dag forbliver vi på stedet og tager på sightseeing i byen, som er meget smuk, især fra vandsiden, hvor vi oplever at se de mange kulørte huse og den livlige trafik på sundet.

Den videre tur fra Tromsø går tilbage ad den letkørte E8 hvor vi snart kan komme tilbage til velkendte E6, som følges mod nord langs fjorden Lyngen, Reisafjorden og Baddafjorden - den ene pragtfulde udsigt efter den anden - i øvrigt i det mest pragtfulde sommervejr, som man kan tænke sig. Sommeren har nu fulgt os lige fra Lofoten af. Først ved Langfjorden forlader vi E6 igen, til vor

anden afstikker.

Den skulle gå til Norges 4.største ø: Sørøya. Den ligger i Norskehavet, lidt syd for Hammersfest.. Vi kører ad den smalle vej 882 langs Øksfjorden til den lille færgeby Øksfjord. Således når vi lige netop den sidste færge, der fører os over til Hasvik på Sørøya. Dog har vi stoppet op flere gange, dels fordi vi skulle igennem en smal tunnel og da vi kommer ud af den, dugger vore ruder. Det er hundekoldt, da vi stiger ud af bilen. Ikke så underligt, for lige over på den anden side af den lille fjord ligger den mægtige Øksfjordsjøkul (1204 m), det europæiske fastlands nordligste gletsjer. Mægtig og glitrende i sollyset. På godt 2 timer har færgen ført os over sundet. udgiften var egentlig ganske rimelig, den lange sejltid taget i betragtning. 380 Nkr. for en enkelttur.

Sørøya er faktisk et eneste stort bjerg, der rager ud af vandet, det højeste punkt er på 607 m. Kysterne består af en lang række kløftede fjorde og bugter. Den største bebyggelse er Hasvik med ca. 1200 indbyggere, derudover findes en nogle mindre kystbebyggelser. den eneste nummererede vej er nr. 882, som er en fortsættelse af Øksfjordvejen. Den går langs vestkysten fra Hasvik til Breivikbotn, men fortsætter derfra som mindre vej til Sørvær.

Den opmærksomme læser spørger sikkert, hvad vil de dog på sådan en ø?

Svaret er ganske ligetil. Vi vil opleve en natur, der skulle være anderledes, opleve et lille bysamfund nord for polarkredsen og naturligvis undersøge lidt omkring campingforhold sådan et sted. Især fordi vi har hørt noget norske fritidsområder med bl.a. camping, som der findes nogen steder og altså også her på Sørøya. Det er fri-områder, som er oprettet i henhold til norsk lovgivning, hvor det er meningen at man vil hjælpe mindre kommuner med lidt turisme og andre fritidsaktiviteter.

Ved bugten Breivikbotn finder vi så fri-området med flot sandstrand, men trods det flotte sommervejr skal man nok være noget af en viking, for at finde glæde ved badelivet.

Til gengæld er vi trods alt ikke de eneste på stedet, både autocampere, campingvogne og teltcampister i havkajakker og kanoer har fundet frem til stedet. Det er gratis at overnatte op til 6 døgn i et fri-område og man kan uden videre få det forlænget til 10 døgn ved at henvende sig til kommunekontoret.

Pladsen er et fisker paradis, store fisk kan uden videre hentes i land. Udstyret på pladsen er virkelig barsk naturcamping, men der mangler ikke noget, selvom det nok vil få mangen dansk luksuscampist til at korse sig. Brusebad er kun koldt og foregår bag et læhegn, WC´et er den kendte type, der ligner en rør på højkant med en dør i, men det holdes rent af kommunen flere gange ugentligt. Begge dele er placeret i passende afstand fra hyggehjørnet, hvor der er bord, bænke og naturligvis en grill med rygefaciliteter.

klik for støre kort

Se flere billeder fra Sørøya her

Hele herligheden afrundes med kendsgerningen at øen er velkendt som et sted med omliggende farvande med stor fiskerigdom, hvortil der valfartes fra det meste af Europa. Er du havfisker og ikke campist, kan du bare henvende dig til hotellet, hvor Ulf Jacobsen er mere end villig til at fortælle om øens historie, og om folk og fæ på øen.

Alta:

Vejret er flot på turen tilbage til fastlandet og E6. Denne snor sig som en ål langs kanten af kysten. Vi taler om Langfjorden og Altafjorden, her hvor nazister under krigen havde gemt deres største slagskib “Tirpitz” og hvor englænderne omsider fik ram på det. Ved middagstid når vi en af Nordkalottens største seværdigheder, lige inden vi kommer til byen Alta.

Vi undrer os noget, thi her på E6 ræser endeløse kolonner af sted mod Nordkap eller tilbage derfra. Men ingen stopper op ved museet lige syd for byen. Hvad finder vi så her? Jo, intet mindre end verdens største samling af helleristninger. Det skal ikke forstås sådan, at der er nogen, der har samlet på dem. Nej, urtidens folk har sat deres tegninger på stenene, endnu mens istiden trykkede hårdt på jordskorpen her oppe. Så kunne man passende stå på en flåde og riste tegningerne ind i den glatte sten. Efterhånden som isens tryk lettede, steg klipperne til vejrs, men man fortsatte med at tegne underlige dyr og figurer. Således finder man i dag de ældste tegninger, som er 11.000 år gamle, 20 m over havets overflade. De yngste, fra omkring 5000 år siden, skal findes kun få meter fra vandet.

Der er lagt kilometerlange stier af gangbrætter ud, således at man kan færdes sikkert rundt i landskabet. Det hele bliver rundet af med en interessant udstilling i museumsbygningen. Afsæt rolig 2-3 timer til dette højst interessante sted.

Sennalandet.

Byen kigger vi ikke på, men lister stille igennem, det er alligevel blevet lidt sent på dagen. Campingpladsen har vi ikke lyst til at køre ind på, så vi fortsætter lidt endnu og lader bilen klatre op i højderne for at se om ikke der er et pænt sted i naturen til os. Det fandt vi, men stederne var forsynet med gule advarselsskilte fra politimesteren, der påstod at der færdedes kriminelle elementer i området. Vi troede ikke rigtig på det, men det gjorde os alligevel utryg nok til at vi forsatte 30 km ud ad E6, som fører os op over det sidste store fjeldplateau på turen op igennem Norge og i en højde af godt 400 m. Det er meget lummert, temperaturen ligger på 28 gr. Vi finder en lille rasteplads, hvor der er borde, bænke og affaldscontainer. Her kører ikke mange biler forbi i noget, de påstår skulle være nat. Et lille tordenvejr driver forbi og vi kan slet ikke se os mæt på den lige vej, som fortaber sig i horisonten. Det har vi ikke set i flere uger! Og langt ude på sletterne ser vi rensdyr lunte forbi; myggene taler vi ikke om.

Nordkap.

En times tid senere slutter så den uendelige E6 i Russenes. Vi stopper op ved gæstgiveriet , hvor der også er campingplads og købmand. Det er sidstnævnte, der har vor interesse. Vi trænger til læskedrikke i varmen. Ja, alle stopper næsten på her på Finnmarkens store vejkryds, thi her starter så E69, som skal føre os til kappet.

Selve turen langs Porsangerfjorden er utrolig smuk, den ligger hen som et spejl og varmen flimrer, så horisonten står som en urolig mur af varm luft. De sidste 13 km op til kappet er stejl og smal - og uden autoværn, til trods for at det går 300 lodret ned til vandet. Det er første gang i vores campingliv, at bisidderen beder mig om at holde stille ved modkørende bustrafik. Der er 2 steder, hvor man skal betale bompenge undervejs og således når vi Nordkap allerede kl. 15, der er forholdsvist roligt så vi kan finde os en plads med udsigt over området, vi regner jo ikke med at skulle sidde ude. Men det kom vi til, kl. 23 er det stadig 25 gr.varmt og luften er klar. Folk sidder udenfor deres vogne, spiller petanque, spiser og hygger sig med en drink. Dertil høres tungemål fra alle Europas lande. Måbende ser vi til, mens en uendelig strøm af busser nærmer sig centret og ved midnat kan der tælles 39 stk.!

Der er simpelthen sort af mennesker en halv times tid. Ingen tænker på at det er sommertid og at solen først når sit laveste punkt kl. 01, da har de fleste busser forladt stedet og vi har naturen for os selv igen.

I det vejr tilbringer selvfølgelig begge vore døgn her og kan opleve det utrolige lys i fulde drag. De store klippepartier er badet i gyldent lys morgen og aften, mens de henligger i i et blåligt skær ved middagstid. Vi udforsker Nordkapscentret flere gange, ikke mindst det smukke blå kapel er vi betaget af, men også fuglebjerget, som er en genskabelse af områdets klippepartier med fuglefjeld. Her dog i udstoppet form, for klipperne er livsfarlige at færdes i. Oven i købet er det så også en oplevelse at kunne spytte krydstogtsskibene i skorstenene.

Fra Nordkap går turen tilbage langs Porsangerfjorden, men i Russenes kører vi nu lige ud til Lakselv, iden ad E6. Også her var vi heldige med vejret. Det er en nem tur denne vej, hvor vi om eftermiddagen lander på campingpladsen i Karasjok. Vi kunne ikke lade være med at spørge om der var myg på stedet, for dem havde vi stort set ikke set noget til på hele turen op igennem Norge. Lejrchefen svarer med en tør bemærkning: "Jo, dem har vi nogen stykker af..." Så kunne vi selv gætte resten. Enden på historien blev, at vi måtte holde døren lukket, også godt det samme. For nok er vejret godt, men aftenerne og nætterne er trods alt kølige her. Og det tæmmer myggene en del. Vi får gået en tur i byen og kigget på samernes tinghus, en meget flot bygning, der ligger lige i nærheden af campingpladsen.

Derefter fortsætter vi i retning mod Rovaniemi. men dette hører til et selvstændigt kapitel, der hedder "Kulørte Finland".

FAKTA: (Priser i 2009-takster).

Gebyr for tunnel til Mågerøy:

Køretøj op til 6 m: Nkr. 145

Køretøj 6-12,4 m Nkr. 440

Køretøj 12,41-24 m Nkr 775

Knallert/motorcykel Nkr. 70

Voksen person Nkr. 47

Barn Nkr. 24

Der beregnes ikke ekstra for campingvogne. Priser er for enkelt tur.

Entre inkl. bil med campingvogn til Nordkap området:

Pr. voksen person Nkr. 215

Barn u. 15 år Nkr. 75

Familiepris (2+2) Nkr 505

Der beregnes ikke ekstra for campingvogne, køretøjer eller overnatning på campingområdet. Maks. 2 overnatninger.