Aaland-rejsebretning

På kano-udflugt på Kasviken Fjord, hvor vi roede helt ud til den Botniske havbugt. En utrolig flot naturoplevelse. (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Igen er det blevet flot vejr på vejen op gennem Sverige. Denne gang kører vi lidt ad omveje. Besøger først bekendte i Borås og tager vestsiden af Vänern nordpå. Overnatter på en rasteplads. Godt nok "vild" camping, nu hedder det vist fri camping, men man kunne tømme toilettets indhold. Næste dag videre nord om søerne til Uppsala, men tiden er ved at løbe fra os, vi har jo færgetid i Grislehamn kl. 20. Så vi nøjes med 15 min. sightseeing og suser videre. Vi kører ad en smal vej stik øst for at ramme Grislehamn, og den bliver dårligere og dårligere — vi trækker en lang støvsky efter os. Med blinkende lygter signaliserer vi til en lille færge undervejs, at vi SKAL med. Kaptajnen ser os og venter og 15 min. senere holder vi med rygende hjul ved billetkontrollen i Grislehamn. 30 sek. tilbage af mødetiden! PUHA. Færgen sejler og vi stiller tiden tilbage 1 time til "russisk" tid.
Relativt fladt cykellandskab overalt.	Derfor kommer vi til Kasvikens Camping endnu mens det er lyst og slår benene ud på vor gamle plads, som vi har bestilt i forvejen. Igen er det nordlandsk sommer. Temperaturerne svinger mellem 25-30 gr. Denne gang har vi selv kano med på taget. Vi ordner dog indkøb i Mariehamn først — så vi har det fornødne. Senere fylder vi op med forsyninger enten fra campingpladsen kiosk eller fra den lokale købmand i Geta. Der er kun 7 km og som regel ordner vi det på aftenens biltur til omegnen, hvor vi har fundet nogle pragtfulde partier. Bl.a. på Getaberget, et flot udsigtspunkt med vue over skærgården.
For fuld fart gennem skærene. (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	I øvrigt har campingpladsen **) forbedret installationerne og udvidet aktiviteterne. Der er langt flere gæster end sidste gang. Men ingen danskere finder herop. En af dagene beslutter vi os at tage færgen til Åbo. Vi tager bilen med for at kunne køre til Helsinki. Også dette blev til en betagende oplevelse. Ikke for ingenting siger man at dette er verdens flotteste sejltur med et skib. Foruden den smukke sejltur med solnedgange og alt hvad det indebærer er det utroligt at se, at man med de moderne navigationsmidler med et kæmpeskib kan sejle for fuld fart mellem alle skærene.
Skoven brænder efter lynnedslag (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Vore kanoture op ad fjorden forbliver uforglemmelige. Spejlblankt vand, lummer luft. Aborrerne springer i store stimer hvert øjeblik. Da vi går i land undervejs for at strække ben, står der en stor gedde og kigger på os ved siden af båden. Han fortrækker kun nødtvungent. På hjemvejen tårner der sig store skyer op og det begynder at rumle i dem. Vi er ikke rigtig trygge ved det og padler alt hvad vi kan hjemad. Vi kan ikke komme i land på grund af stejle klipper, så vi SKAL frem tid campingpladsens strand. Næppe i land lyder der et kæmpe brag og Ruth sætter sig på halen af bare befippelse. Vel ankommet under solsejlet ser vi at skoven står i flammer på en anden side af fjorden, der er kun 100 m over! Vi er lidt betænkelige og vi overvejer at flytte os, men ingen andre gør anstalter til noget sådant, så vi bliver også. Efter en times tid er branden blevet rigtig stor og langsomt kommer der brandmænd til fods gennem skoven og også sejlende med en enkelt pumpe i en båd. Det er vindstille og brandens varme luft stiger lige til vejrs og pludselig kondenserer luften, regnen styrter lodret ned og slukker på ingen tid ilden. Brandfolkene bli´r et par timer for at se om der sker en opblusning, men alt forbliver rolig.
Sådan husker vi Åland. Her er det saunaen på Gröna Uddens Camping. (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Der er igen gået 14 afstressende dage og med vemod må vi atter tage afsked med en formidabel tur i en rigtig sommer! Vi kommer bestemt tilbage! *) Kasvikens Camping er nu desværre nedlagt.

3. tur (Campingplads Gröna Udden og Puttes Camping)

Færgerne ligger i kø for at komme ind til kajen. (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Denne gang rejser vi til Åland fra den finske side, idet vi har fået plads på Silja Lines store færge. En enkeltbillet med campingvogn fra Turku til Mariehamn koster 1640 kr (2004) og det er vel egentlig ikke så slemt, når man betænker at turen tager ca. 5 timer og oven i købet betegnes som verdens smukkeste. Vi afrejser i styrtende i styrtende regn efter 37 dages solskin i det øvrige Skandinavien. Så vi oplever ikke den megen skønhed, desværre. Men solen kommer da langsomt frem. I Mariehamn er der trængsel i havnen. 3 kæmpefærger inkl. os selv skal ind og ud af havnen på samme tid.
(billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Vi har ikke flere uger til besøget denne gang, men oplever det som om vi kommer hjem efter 14 dage i Finland, hvor vi hverken kunne læse vejskiltning eller aviser. Her kan vi klare det hele! Mariehamn´s hyggelige gågade har fået flere attraktioner. Om vi skal føle os advaret, ved jeg ikke. Men en advarselstavle er det da. Vi lader os dog ikke afskrække og hilser gumsen velkommen - eller er det den, der hilser os? Det må det være!
Stor variation å stil og farve i Mariehamn. (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Efter at have strejfet rundt i gågaden, fået en rigtig ålandsk is og er blevet lidt varm - solen skinner igen - begiver vi os ud i en af sidegaderne, hvor vi denne gang vil bruge rigtig meget tid til de gamle træhuse fra byens grundlæggelse. Det er ikke alene et farverigt skue, men også en meget interessant arkitektonisk oplevelse, thi ikke 2 huse er ens. Hverken i farve eller stil. Men der er godt med farve på de fleste af dem.
På skærgårdstur tværs over øerne. (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	En af de første ture "over landet" går til de smukke egne på nordvest siden af Fasta Åland. (Hovedøen) Hovedvej 2 fører os direkte derud. Først over broen ved Bomarsund, dernæst med en lille færge. Den er selvfølgelig gratis og kommer når man kalder, hvis den ikke går i pendulfart. Her ude springer vejen så fra skær til skær og de røde klipper har aldrig været smukkere. Det er ikke en fejl, at vejene også ser røde ud. Sådan er det på Åland. Man laver jo asfaltskærver af røde klipper!
Flot Frilandsmuseum. (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Der er en hel del seværdigheder på denne del af hovedøen. En af dem er Frilandsmuseet Karl Johansgården. Fine stubmøller og gamle træhuse, samt et museum der viser historien på Åland og ikke mindst postrutens betydning for øerne gennem tiderne. Åland var nemlig et nødvendigt stoppested for posttransporten i det daværende svenske rige, hvor posten skulle fra Stockholm til Helsingfors eller Åbo (Turku). Helt i nærheden finder vi også den stolte fæstning Kastelholm.
Getaberget med sin flotte udsigt er Ålands højeste punkt. (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Vi er godt trætte efter turen, thi det blev en lang dag. Grillen blev tændt og lækre fisk fra skærgården kom på risten. Vi sov også længe næste dag, så solen vækker os. Igen ikke en sky på himlen, men det blæser godt. Dagens mål er Geta Kommune mod nordøst. Og kommunens største attraktion er "Getaberget". En høj klippeknold der hæver sig højt over denne del af øen. Ikke alene er udsigten pragtfuld, men også klippeformationerne og farverne er fantastiske. Fra toppen går en vandresti med forklarende tavler rundt om klippen, den er tilegnet børnene. Men også vi voksne havde meget fornøjelse af den og det gav god motion.
Rådhus og smuk park i Mariehamn. (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Efter den megen faren rundt er det godt med en hviledag. Fra campingpladsen kan vi gå de par hundrede meter gennem skoven lige ind til strandpromenaden. Her er nemlig meget at opleve og man skal ikke snyde sig selv for Mariehamns smukke og kulørte bydel nedenfor det gamle stadshus og museet. Haven er smuk og frodig og der er altid spændende udstillinger at kigge på. Derefter kan man fortsætte ad strandpromenaden, kigge på den smukke marina, nyde udsigten over den blå bugt, gå på restaurant eller besøge de nye badeland, som er bygget smukt ved bugtens kyst.
Fuldriggeren "Pommern" (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Så render vi ind i en gråvejrsdag, så det var synd at vi gik på museum i går. Men der er jo andre museer. Skibsfartsmuseet er det ene, og museumsskibet "Pommern" er det andet. Der fandtes engang 3 skibe der var helt ens. De hed Pamir, Pommern og Passat. Det sidste sank under en storm i 1958 og det første ligger som museumsskib i Travemünde, medens Pommern har fundet en blivende ankerplads her i Mariehamn, som har en stolt fortid i sejlskibenes glorrige tidsalder.
Flot Frilandsmuseum. (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	Men atter engang bliver gråvejret afløst af opklarende vejr. Så efter at vi har fortæret vores grillmad - den grill blev godt slidt i år - begiver vi os hen et sted på en vestkyst, hvor vi har udsigt over en lille bugt og kan beundre den smukke solnedgang, der følger efter sådan en lavtryksfront. Derefter kan vi tage "hjem" og pakke vores grej sammen, thi vi skal med en tidlig færge fra Eckerö i morgen meget tidlig.
Vi sejler ganske tæt på skærene - med fuld fart! (billedet kan forstørres ved at klikke på det.)	For sidste gang kan vi så beundre det forunderlige syn, når de store færger sejler forbi de røde skær med fuld fart. Vi har igen taget den billige Eckerö Line og eventyrlige dage er igen forbi og vi kan drage videre mod nye eventyr. Men ikke mange rejseoplevelser kan måle sig med en natur og en venlighed, som man kan opleve her på Ålandsøerne..

Andre færgeforbindelser er Silja Line Stockholm - Mariehamn (7 timer) eller Viking Line fra Kapellskär - Mariehamn (4.5 timer), men du skal have en betydelig større pengepung med for overfarten. Vi har prøvet fra Kapellskær med Viking Line, det kostede ca. 5 x så meget som Eckerö Linjen .