Annoncører:

Vilkår og priser for annoncering her.

Bliv ven med redaktøren

Gruppen Camping & Campingrejser

Campingplads Indberetninger

 

Partnerlinks:

 

 

 

Altid gode fotos på alle sider.

 

 

Hvem står bag ?

Link til privat hjemmeside her

 

 

Info og rejseinspiration over 45 lande

Læsernes Favorit campingpladser

Børnevenlige campingpladser

Transit campingpladser

 

 

ALPERNE RUNDT

22.del - Fra "Cinque Terre" til Castellane

klik på billederne for at se dem større

Dagen starter naturligvis med nedstigningen fra San Michele Camping. Som en undtagelse har vi besluttet at køre motorvej det meste af dagen. At begive sig langs kystvejen herfra og til den franske grænse, er utopisk. Selv uden campingvogn. Det ville tage dage, er sikkert smukt men ikke i overensstemmelse med vore mål på denne tur. Kun de sidste ca. 60 km går ad den egentlige Route Napoleon og bliver da også langt den smukkeste.
klik på foto

Nedkørsel fra Cinque Terre.

Vi kommer derfor ganske smertefrit til Cannes. På den italienske side skal man køre igennem utallige tunneller og broer. Jeg synes, at dette stykke vej er et imponerende ingeniørkunst. Hvem tænker mon til dagligt, hvilket mesterværk det er. Endda et, der gør det muligt at køre de 225 km til den italiensk-franske grænse på knap 4 timer, med campingvogn på krogen selvfølgelig. Det kan så ikke komme bag på nogen, at det heller ikke er gratis på sådan en vej: nemlig hele 33 Euro.

Bjergbyer langs motorvejen.

Hele kyststrækningen består da også af en uendelig række bjerge eller forbjerge skal krydses i en uendelighed. På tværs om man kan sige sådan. Tunneller afveksles af broer hele tiden. Kun ganske få steder kører man på almindelig grund. Det er derfor kun sporadisk, at man får indtryk af det egentlige landskab. Får man endelig et kig, kan man være vis på, at der ligger en by med det blå middelhav i baggrunden – og for mig at se, så de ens ud alle sammen. Røde tage over maleriske huse i det fjerne langs vandet og triste industrielle betonbyggerier under- eller langs med motorvejen. I det fjerne sås på højre side hele tiden grønne skove op ad bjergskråninger, med spredte bebyggelser. Enten i form af landsbyer, der syntes at klynge sig til en bjergtop eller spredte huse med røde tage. Husene var næsten altid malet i smukke farver: gule, lyserøde, okkerfarvede i alle farvespektrets afskygninger.

Herinde var vi i trafikproppen.

På den franske side, betales der for et mindre stykke vej ad gangen. Forunderlig nok forandres landskabets karakter lige ved grænsen. Pludselig ser vi Provences grå bjerge tårne sig op. Tunnellernes antal begrænses også, til gengæld får vi lange stigninger. Flere kilometre ad gangen med 4 eller 6% stigning. På den italienske side syntes overhalingsbanen at tilhøre lastbilerne, på den franske side taber de pusten op ad de lange stigninger og nu er det os, der ligger i overhalingsbanen.
klik på foto

Da vi kommer til 1.bergpas efter Grasse kan vi se helt ned til Cannes.

Napoleonsruten, 1.del

starter i Cannes og vi bliver til vor forundring ledt igennem byen Grasse, hvor vejen bærer sit oprindelig navn: N 85. Men inden man kommer dertil er der kommet nye 4-sporede strækninger, der hedder N 1085 eller for at komme helt uden om de vanskelige steder: N 2085. Vi prøver at følge den gamle N 85 og her må vi blande frk. Jensens anvisninger med vores egen opfattelse af, hvordan skiltene skal tydes. Jeg har indstillet maskinen til ”hurtig bil” og det er naturligvis forkert. Da jeg ændrer indstillingen til ”normal bil”, får jeg øjeblikkelig en beregning, der passer sammen med skiltene, der viser vejen ad ”Route Napoleon”. Da vi bliver ledt midt igennem byen først, kan vi ikke undgå at havne i nogle kødannelser.

klik på foto

Milevid udsigt over provence fra RN85

Klokken er blevet 16 og alle vil øjensynlig ind og ud af byen. Efter en times tid er vi imidlertid også ud af byen og klatrer op ad den smalle N85 ind til vi kommer til det første pas i 780 m højde. Det var igen kørsel i 2.gear det meste af vejen op. Derefter skifter vejen karakter. Den bliver lidt fladere, så vi kører i 3. og 4.gear og mærker på den måde mindre til, at det går opad. Pludselig er vi oppe på 980 m med en dejlig rasteplads og den mest pragtfulde udsigt, man kan tænke sig. Milevidt strækker sig Provences alper sig mod vest og vi er så højt oppe, at vi endda kan se ned til Cannes og andre dele af Middelhavskysten på den franske Riviera, som her jo kaldes ”Cote Azur”, benævnt efter havets specielle blå farve.

Det sidste stykke landevej inden Castellane.

Men vi skal endnu højere op! Pludselig siger skiltet langs vejen: ”Altitude 1182 m”, vejens højeste sted syd for Castellane. Vi er åndeløs over de pragtfulde udsigter og de blå farvetoner, som bjergene tegner mod horisonten. Bjergene ser nu mest ud som om det var norske eller nordsvenske fjelde. Uden bevoksning og kun langs vejen ses det sparsomme græs, som er helt udtørret efter ugers hedebølge. Beboelse er der heller ikke noget af. Kun et enkelt sted ses en lille klynge huse og vi passerer kun 2 landsbyer inden vi kommer til Castellane. Til gengæld er de smukkeste udsigtspunkter befolket med boder, der vil sælge vin og parfume. Dette skyldes naturligvis, at vi i Grasse har passeret verdens betydeligste by med hensyn til fremstilling af parfume. Det vil man også have gavn af her oppe i det barske landskab.
klok på foto Det er man naturligvis velkommen til, men nævnes skal også at man kan besøge parfumerierne i Grasse ganske gratis. De kendteste er ”Galimard” og ”Molinard”. De har begge fremstillet parfume i århundreder og naturligvis kan man købe direkte på fabrikken. Om det er billigere dér? Spørg ikke mig…

Kirken på toppen hilser velkommen.

Desværre har forsinkelsen igennem Grasse gjort, at vi er temmelig sent på dagen, da vi ankommer til Castellane, hvor kirken på toppen af den 184 m høje klippe midt i byen hilser os velkommen. For adskillige år siden var vi på stedet og vi genkender det hele. Mon også vor gamle, hyggelige campingplads ”Camp du Verdon” findes endnu? Det gjorde den og vi kører ned til receptionen. Desværre har man kun en enkelt plads ledig for en enkelt nat. Og kun hvis vi også vil købe el-tilslutningen. Da det er sent på aftenen indvilliger vi og vi får besked om at vi kan komme og spørge næste formiddag kl.10, hvis vi helt præcist kan svare på, hvor længe vi vil blive.
klik på foto

Castellane-en-Provence.

Vi har det dårligt med den slags bindinger, vi er jo campister for at være frie mennesker! Med 41 Euro var pladsen også alt for dyr til vort behov.

Efter at have taget et bad og spist, går vi så en tur i byen – der er temmelig langt at gå; men lidt motion efter en hel dag bag rattet gør godt. Byen er næsten ikke til at kende igen. Da vi var her første gang, åndede alt fred og ro. Nu lever byen et kulørt liv med alskens boder og forretninger. Men det ser hyggeligt ud i den smalle, gamle hovedgade. Vi leder naturligvis også efter gamle kendinge og minsandten om ikke både slagteren og bageren stadig ligger der side om side. Herligt! Så er alt da ikke forandret eller afdød i turismens hellige navn.

klik på foto

Camp du Verdon

På vejen ind til byen ser vi at der findes 2 campingpladser til. Vi kigger ind til den ene af dem, som ser hyggelig ud, selv om den ligger lige ved vejen. Der står ”Complet” ved indkørslen, men prisen ser tillokkende ud. Campingværten sidder og gør regnskab, da vi forstyrrer ham efter lukketid. Vi spørger ham, om der er chancer for en plads i morgen og han svarer (på fint engelsk), at vi bare skal komme inden kl.10, så skal han nok sørge for at vi får en god standplads. Det sanitære er til 5 stjerner, så vi tager en kort beslutning og snupper pladsen næste morgen. Der er godt nok lidt trafikstøj om dagen, men hellere det end larmen fra højttalere fra den såkaldte ”animation” på Camp du Verdon, hvor man arrangerer en slags væddeløb for små motorcykler. Det larmer helt frem til kl. 23 og det er synd for de campister, som vil nyde en stille aften. Så vi er tilfreds med ”Camping Notre Dame”.

Til Verdonkløften.

I øvrigt fik vi et kuldechok her til morgen. Efter ugers varme, hvor selv natten viste temperaturer over 20 gr., vågnede vi op til 12,5 gr. Det var til en ordentlig omgang gåsehud! Dog klatrede termometret op til 24 gr. i løbet af dagen. Det føltes behageligt, især med den friske blæst, der kom ned fra højderne.

Vi bor ved indfaldsvejen til ”Gorges du Verdon” – Europas dybeste og længste bjergkløft. Det skal I læse mere om i næste artikel.

Campingpladser:

klik på foto

Her følte vi os bedre tilpas.

 
Vis stort kort

”Camp Domaine du Verdon” – stor plads med op til 500 enheder, heraf en stor del hytter. Pladsen har eget vandland og afdeling for luksuscamping. Gode sanitære forhold. Der er to store legepladser, en for større og en for mindre børn. Parcellerne er på enten 100 eller 150 kvm. og er omgivet af høje hække. De store parceller koster 7 Euro ekstra. Der er meget skygge på det meste af pladsen. Floden løber ved pladsens udkant. Der findes både pizzaria og butik. 2,5 km fra Castellanes centrum ad vej D 952.(retning mod Verdonkløften). Underholdningsarrangementer fra scene må påregnes om aftenen.

 
Vis stort kort

”Camping Notre Dame” – mindre plads med ca. 50 enheder, heraf nogle få hytter. Pladsen ligger på en jævn naturgrund direkte ved vej D 952 (retning mod Verdonkløften). Kiosk med mindre vareudvalg. Ingen legeplads. Gode sanitære forhold. Der er ikke fuld skygge overalt på pladsen – til fordel for solbaderne. Der er et aflukket og idyllisk område ved en bæk bag pladsen, som kan bruges til solbadning og/eller picnic. Her er dejligt roligt. Meget rimelig pris, men parcellerne nær vejen lider af lidt trafikstøj om dagen. Trafikken dør dog ud når det bliver mørkt, da ingen tør begive sig ud på vejene omkring kløften efter mørkets frembrud.

  Dagens facts: (medio august)

omkring 25 gr. - letskyet - svag vind. kørt 382 km.

Lidt mere hyggestemning fra Camping Notre Dame.

klik på foto

Campingfatters kiosk og kulørte opslagstavle.

 

 

Links og adresser

Camp du Verdon: klik her  (åben fra maj – september)****

Pris: 34,40 Euro for 2 voksne inkl. El-tilslutning, standplads, bil og campingvogn (lille parcel)

Pris: 41,40 Euro for 2 voksne inkl. El-tilslutning, standplads, bil og campingvogn (stor parcel)

 

Camping Notre Dame: klik her  (åben fra april til oktober)***

Pris: 19,40 Euro for 2 voksne inkl. El-tilslutning, standplads, bil og campingvogn.

Obs: Det franske stjernesystem kan ikke sammenlignes med det danske, men indikerer visse indbyrdes forskelle på det udstyrsmæssige plan.

Haute Alpes,  France: klik her.

Parfume Molinard: klik her.

Parfume Galimard: klik her

Castellane by (kommune): klik her (engelsk) eller klik her (fransk)

   

tilbage til del 1   -   frem til del 23 (denne del omhandler også Verdonkløften og Castellane)

tilbage til Alpeturens fordelingsside

-------------------------------------------------------------------------------

Lidt flere indtryk fra Castellane:

klik på foto

Under platanen på torvet.

klik på foto

Marked med det store udvalg.

klik på foto

Castellane set fra kirken på klippetoppen.

Hvem hugger autocampernes plads?

klik på foto

Vi vandrer bagvejen op til kirken.

Håndarbejde midt på torvet.

klik på foto Lidt mere fra de kulørte sydlandske markeder. klik for foto

Her skilles vejene ved det travle torv.

------------------------------------------------------------------------------

Forespørgsel til webmaster/redaktør

 

  

 

 

 

Gode Campingpladser:

 

Ved skov og nær strand ved Storebælt

 

 

 

 

 

I sætter man pris på danskere her:

 

Med udsigt over Moldau i Prag

 

Campingpladser på Hanses-Campingsider med direkte links til pladserne

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

 

En festlig campingbog - se link ved at klikke på foto