Alperne Rundt, Verdonkløften

23.del - Rundt om Gorges du Verdon

(Verdonkløften) - en del af Napoleonsruten

Klik på billederne for at se dem større

KLIK PÅ KORTET FOR PRINTERVENLIG UDGAVE I STOR STØRRELSE

Det sted kaldes for "Styx" og kan kun nås til fods eller "flydende".	Napoleonsrutens absolutte højdepunkt er nogle dage ved Gorges du Verdon - Europas største bjergkløft. En rundtur gøres bedst over mindst 2 dage. Der er simpelthen for mange højdepunkter til at man kan klare det hele på een dag. Vi tog os tid til 3 dage til selve kløften, een dag til besøg på markedet i Castellane og een dag til en vandretur bag om Castellane op til kirken, 400 meter oppe over byen. Til trods for rigelig vædskeindtagelse i de varme temperaturer, kostede det webmaster 8 kg af hans vægt! *Tag ikke denne del af beretningen som en total rutebeskrivelse, idet den er en sammenfatning af alle dages oplevelser.*
	Vi forlader Castellanes lille hyggelige campingplads "Notre Dame" og lister stille og roligt ud ad vej D 952. Campingvognen lader vi stå på pladsen. I stedet for at vi taget noget kraftigt fodtøj og rigeligt med væske og solcreme med. Fra vejen har vi forskellige udsigter hen over floden, som vi dog ikke kan se, fordi den ligger dybt ned under os. Vi kan kun ane kløften, mens vi skuer ud over landskabet, som er tørt og pompøst, selv på den lange afstand.
	Den første indsnævring af kløften nærmer sig. Førhen var det et sted, hvor autocampere og busser risikerede at få buler i taget, men nu klippen lidt mere udhulet så der er lidt mere plads foroven. Vejen er dog ikke blevet bredere af den grund og i højsæsonen fører stedet jævnligt til "forstoppelse", for kommer der mange autocampere og en enkelt bus fra hver sin side, så kræver det mere end almindelig smidighed og god tid fra alle trafikanter at komme forbi.
	Ved punktet "Clue de Chasteuil" rejser bjergene sig højt på begge sider af vejen og nu får man en fornemmelse af at være i en kløft af betydelig størrelse. Lige efter har vi så en vejforgrening, som man skal benytte, hvis man vil køre syd om kløften. (se Sydturen) Den går over en smal århundred gammel bro og hedder her D 955. Vi har imidlertid besluttet at vi i første omgang følger vejen nord for floden (952) og fortsætter til
	Point Sublime. Det er uden sammenligning det mest besøgte sted langs Verdonkløften. Ikke uden en vis berettigelse, fordi her får man for første gang et blik ind på langs af kløften og udsigtsplatformen bærer sit navn med rette. Der er suplimt! Men det er meget langt fra hele kløftens karakteristik. Vi finder med nød og næppe en parkeringsplads langs vejen og tager støvlerne og en lille rygsæk, indeholdende madpakke, vand og lomelygte, for at begive os ned i kløften. Vandrestien kræver godt fodtøj, for der er knoldet og stejlt.
Husk at forstørre billederne ved at klikke på dem!	Man har ikke gået særlig langt ned ad stien før man kommer til en stump vej. Den er blind og ender ved en lavere liggende platform. Billedet viser med al tydelighed, hvordan man kæmper om p-pladsen her. Læg mærke til stien til venstre for muren. Det er den, som vi følger på vores videre færd helt ned i slugten.
	Der er andre muligheder for at begive sig ned ad Verdonfloden på. To gange om ugen slipper kraftværket ved Castellane vand ud gennem floden og da stiger vandstanden betydelig. Det er et godt tidspunkt til "Rafting", som kan påbegyndes helt oppe i Castellane. Ind imellem er floden dog spærret af store sten, så de raftende folk må vandre lidt, for derefter at kaste sig ud i floden igen. Billedet er taget i det øjeblik, hvor en af disse rammer vandoverfladen efter et spring på 5-6 m´s højde.
	Man kan også svømme ned ad floden, idet man kan leje en svømmedragt, flydevest og hjelm og så glider man på ryggen ned ad floden. Der hvor der er lavvandet må man finde sig i, at rumpen får nogle ordentlige bump, hvis man rammer en dag med rigeligt vand og stærk strøm. Som en tredie mulighed er en kajak, men det kræver gode færdigheder. Vi nøjes med vandrestien, som dog flere gange går igennem totalt mørklagte tunneler, så her har du forklaringen hvorfor en lommelygte er nødvendig.
	Det var ikke uden stolthed, at vi vender tilbage til udgangspunktet efter en dag i kløften, hvor vi helt nede i bunden og med en op- og nedstigning, der er ca. 3 gange højere end Møns Klint. På ujævne stier. Vi springer nu tilbage til broen, hvor vi tager den tur, der hedder Sydruten. Når man har kørt ca. 8 km ud ad D 955 kommer man til en sidevej, som er meget snoet og temmelig stejl, især på det sidste stykke til vej D 71. Her har vi gjort holdt for at spise madpakken og nyde de smukke blomster - især er den smukke bjergtidsel meget betagende.
	Ved at følge denne vej mod vest kommer man op i et højere plateau med storslåede udsigter over bjerglandsbyer, som næsten ligger gemt mellem højdedragen. Men de røde tage og et enkelt kirkespir afslører, at de findes. Nu begynder selv denne lidt brede vej at slynge sig voldsomt op til det område, der hedder "Corniche Sublime". Midt i det vildeste teræn kommer en ny flod, hvis navn er "Artuby" og flyder sammen med Verdon gennem sin egen kløft.(foto) Fænomenet kan iagttages fra et flot udsigtspunkt, der hedder "Balcon de la Mescla" .
	Herefter går det i dramatiske vejkurver opad mod "Cornichen" og følger denne til nye snoninger, som selv franskmændende har døbt for en "Cirque" (Cirque de Vaumale) og vejen falder derefter disse med 13% stejlt nedad. Pludselig får vi den irgrønne stribe af en sø at se, langt under os. Dér ligger også et smukt slot i en flot park. Et pragtfuldt skue!
	Søen er benævnt efter den kirke, som nu står på søens bund. Det er nemlig en opstemmet sø, hvis dæmning (fransk: Barrage) ligger i søens vestlige ende. Her på den østlige bred går der en bro over Verdonkløften, hvor floden munder ud i søen. Det er et populært badested med flere gode campingpladser langs fine strande, der dog hurtigt bliver til dybt vand. Men en kanotur lidt op ad floden er populær og vi ser også at flere modige folk ikke er bange for at tage det store spring. Billedet viser en mand, der er fanget flugten efter at have forladt punktet ved det røde kryds.
	En af dagene bruger v til en særlig tur til Moustiers-Ste-Marie, som ligger lidt nord for broen. Det er en af de smukkeste byer, vi har set. Den ligger faktisk ved en tredie kløft og byder sig frem med et utal af smukke gamle huse i forskellige kvarterer. Byen er samtidig et center for fremstilling af fajance i denne del af Middelhavsregionen.
	Kører man Nordruten, må man ikke glemme, at man skal tage en sløjfe rundt via vejen D23. (Se kort foroven). Den tur har et særligt navn: "Route des Crétes" og er utrolig smuk. Den når op i en højde af godt 1400 m o.h., nogle steder lige op af kløften. Regn ikke med at der er autoværn alle steder". Det er der langt fra, men vejen er på de udsatte steder fin og bred. Udsigterne kan ikke beskrives i billeder - de skal ses og opleves.
	Det er også heroppe, at vi finder nogle smukke marker med lavendel. Denne urte tilbydes langs vejen (og i byerne) i små duftende poser, i sæbe, i parfume, i honning og en masse andre ting. Fantasien ser ikke ud til at have grænser på dette punkt. Oven i købet ser de smukke ud, når de står der i lange rækker. Terænnet bag marken på dette billeder falder ned i kløften, derfor synes kløftens modsatte side at ligge langt væk i en blå varmedis.
	Længere og længere går det op mod rutens højeste punkt. Kun 100 m fra vejen, ses bjergtoppen med sin højde på 1459 meter. Der er små vigepladser og et bredt "nødspor", hvorfra man kan se ned mod den vej, som vi lige er kommet op af. Her oppe ved toppen er klimaet goldt, kun lidt lav buskagtig bevoksning. Ellers kun stenet og sandet. Men hvilken udsigt!
	Se bare her, hvor man kan skue ned over kløften og Verdonfloden, der slynger sit turkisfarvede løb ned gennem dalen. Vandet har fået denne farve på grund af sit rige indhold af ilt, som er tilsat ved de mange strømfald undervejs. Efter dette i bogstavelig forstand oplevede højdepunkt snor vejen sig i meget snævre vendinger 7 km tilbage til D 952, som også her kan opvise en del snævre kurver. Vi er dog snart tilbage til Point Sublime og derfra kender både vi og bilen vejen hjem og campingfatter har stillet den lovede flaske hvidvin fra sit lager på køl, som vi nyder til et velfortjent måltid.
Billedet er set fra kløften bund mod de stejle sider.	1. Søen St. Croix, set fra broen. 2. Fra vandrestien højt oppe over Verdon. 3. Tunnel på vandrestien.
	Dagenes facts: Kørt i alt 265 km i bil, solo. Temperatur om dagen altid over 34 gr.
God afstikker Picnic-time i kløftens bund.	Links og adresser: Napoleonsruten: klik her. Moustiers-Ste-Marie: klik her Søerne ved Verdon : klik her. Haute Alpes og Castellane, se afsnit 22.

tilbage til del 1 - frem til næste rute

tilbage til Alpeturens fordelingsside

Forespørgsel til webmaster/redaktør