Annoncører:

Campingplads Indberetninger

Gruppen Camping & Campingrejser

Bliv ven med redaktøren

 

Partnerlinks:

Altid gode fotos på alle sider.

 

 

Hvem står bag ?

 
 

 

Tilbage til flag-listen

Rejseberetninger

Campingpladser

Gode campingråd

 

 

An der schönen blauen Donau

 

Turen kan ses på DVD-Video, bestilling her:

Vi gjorde det! Der var ikke meget i begyndelsen af turen, der tydede på at vi skulle være heldig med vejret. Vi ankom til Passau på ”Dreiflüsse Camping” og slog vores Outwell-telt op på en eng, hvor der i forvejen var 4 andre cykelcampister. Det blev en kold nat med kun 7 gr. og den næste dag, som vi brugte til Sight-seeing i Passau, var det ikke ret meget bedre. Hvad skulle sådan nogle senior-campister dog være ude i det vejr for?!! 13 gr. og nogle kolde byger gjorde at vi på gammeldags manér måtte  tænde et bål for at holde varmen. Tanken om at skulle af sted næste morgen forekom os uhyggelig! Men vejrguderne  var med os, en frisk medvind i letskyet vejr fik hurtig temperaturen op på 24 gr. Snart måtte solcremen frem. Camping ”Nibelungen” hedder en lille sød campingplads  ved byen ”Wesenufer”. Lige ned til floden.

Uvejr.

Campingmutter beordrer os til at ligge tæt op ad en hæk, for der er uvejr undervejs. Og vi skal sandelig love for det var et godt råd. En begsort mur kommer væltende fra højalperne. Og snart stormer det med tung regn og hagl. Længere inde mod Passau vælter uvejret mandstykke træer. Men Outwell-teltet holder til dette uvejr. Det er godt klaret. Desværre fortsætter regnen næste dag – vi må simpelthen blive i teltet hele dagen.

Til gengæld kan vi fortsætte for fuld fart dagen efter og når allerede efter 17 Km kørsel en af turens højdepunkter: den store Donau-sløjfe ved Schlögen, hvor floden er lige ved at slå knuder på sig selv. Men vi må vandre stejlt op ad bjerget i 3 kvarter, før vi får adgang til den pragtfulde udsigt.

Masser af natur.

Det er i det hele taget en pragtfuld natur, der bydes os på den videre tur. Byer er der ikke mange af  og cykelstien er plan, der er ingen bakker og de fleste steder formenes der adgang for bilisterne. Den rene svir at køre på cykel på den måde. Dagens overnatning foran Hotel Kaiserhof, lige overfor indgangsdøren! Den mest særprægede camping, vi nogensinde har prøvet. Badning  og madsted er direkte på hotellet. Flotte forhold. Også her var græsset så flot som på en golfbane. 

Østrigs 3.største by..

..Linz, skulle nås 3.dagen. Så den flotte tur blev afbrudt af en træls tur gennem byen til campingpladsen. Den kunne vi godt have undværet! Den lå 12 km uden for byen . Men vi blev godt modtaget og der var 5 andre cyklister på pladsen. Men der var støj fra motorveje og jernbaner, men vi var så trætte, at vi sov fra det hele. Den strenge tur foranledigede at vi tog en hviledag og forskede samtidig i byens seværdigheder. Der er gode busforbindelser til byen  fra pladsen og vejret er nu  blevet meget flot, som en pæn god julidag i Danmark med 24 gr. og Outwells gode soveposer (fra P.J. Caravan) kunne nu stort set bruges som dyne, da det nu også blev lunere om natten.  Vi skulle kun nå en kortere distance den 4.cykeldag, men i det flotte vejr besluttede vi at tage 2 dagsetaper, selvom vinden var os imod. Til gengæld kan vi holde hvile og ny sightseeing dag i Melk.

Nye flotte panoramaer.

Men inden da har panoramaerne langs cykelruten igen givet hos fantastiske udsigter og holdepunkter. Vi stopper op gang på gang af bare nydelse. Hvert eneste sving  ved floden byder på nye oplevelser, nye slotte og flodpramme, der møjsommelig stønner sig op ad strømmen medens letgående krydstogtsbåde  piler ned ad med strømmen. Hvad skal man dig sige til sådan et overflødighedshorn?

Derude på klippen i floden vinker Loreleys søster, men vi holder os pænt på bredden og lader os ikke bringe i uføre. Byen Melk byder på det prægtigste kloster, vi nogensinde har set og det meste af dagen bruger vi på dette. Campingpladsen hører til færgekroen på stedet og ligger lige under klostret, som vi skimter mellem skovens træer over os. En ny cykeldag  bringer os til slotsbyen Grein og også dér placeres vi lige under slottets mure. Nedenunder os klukker floden, ovenover os kimer slottets ure med sine timeslag og da morgenen gryer åbnes en fantastisk udsigt lige ud fra teltets dør: her er det vi kom efter: ”An der schönen blauen Donau” ! Den eviggyldige vals er blevet til virkelighed. En cykeltur er blevet til en drømmetur, Wien ligger nu forude. Og denne by er det nødvendigt at bruge nogle dage på. Hvilket vi da også gør – og vil fortælle om senere. Vi bruger Donaupark Camping i Klosterneuburg, 12 km nord for centrum som base for oplevelserne.

                                    Cykelruten.

Alle kan deltage i denne tur, som i sin grundsubstans er på 326 km, vi havde lidt sløjfer og andre omveje, så det blev til 380 km. Selve cykelruten består for 95% ´s vedkommende af asfalt, resten fast grus. Der er ingen stigninger, idet ruten følger flodbredden og hvis man vil over på den anden side, så bruger man en bro, et kraftværk eller en af de mange cykelfærger. Campingpladserne ligger i cykelvenlige afstande fra hinanden, i gennemsnit ca. 20 km. De har alle restaurant, øl- og vinstuer og hele ruten er spækket med grillbarer, restauranter og krostuer med ”heurigen” – det er nok ikke alle cyklister der kommer ædru gennem ruten, fristelserne er mange. Men vi nåede at komme udenom og kommer solbrændte hjem den 4.juni.

Husk at se turen på DVD (25 min) med Joh. Strauss´s     uforglemmelige valsetakter!

 

Campisternes Rejseportal på Facebook

klik på logo

Gruppen Camping & Campingrejser på Facebook

klik på logo

Campingplads Indberetninger på Facebook

klik på logo

klik på logo for flere campingmuligheder

 

 

Gode 

Campingpladser:

 

 

Ved skov og nær strand ved Storebælt

 

 

  

 

 

  sætter man pris på danskere her:

 

Med udsigt over Moldau i Prag

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

 

En festlig campingbog - se link ved at klikke på foto