Annoncører:

Vilkår og priser for annoncering her.

 

Medredaktører:

 

Partnerlinks:

 

 

Altid gode fotos på alle sider.

 

Søg her på

siden:

SITEMAP:

Indholds-fortegnelse af alle hoved-emner

på dette website.

PC TIPS:

 

 

Hvem står bag ?

 

Info og rejseinspiration over 45 lande

Læsernes Favorit campingpladser

Børnevenlige campingpladser

Transit campingpladser

 

 

Nordspanien 

Baskerlandet, Cantabrien, Asturien og Galicien.

Denne tur er en del af vor iberiske rundtur 2009, men er berettiget som en selvstændig omtale fordi provinserne Baskerlandet og Galicien har så meget at byde på. Du skal nok klikke på minustegnet i kortet nogle gange for at få fuldt overblik over den kørte rutes forløb. Du kan også manøvrere rundt i kortet ved at trække "hånden" (musen) i alle mulige retninger, ligesom du kan forstørre kortet til udsnit. Angivne gadeforløb er dog kun omtrentlige. Vor tur løber ikke langs hele kyststrækningen, hvor de fleste campister foretrækker at køre, men vi har valgt en rute gennem nationalparken Pico del Europa for derefter at slutte os til Jacobsvejens (Camino de Santiago de Compostela) rute ved de større historiske samfund, Astorga, Sarria og Portomarin  i det indre af landet. Herefter følger jeg "Camino´en" med vogntrækket til Santiago, medens konen foretrækker at gå til fods de sidste 120 km fra Sarria.

 
Vis stort kort

Alle billeder kan forstørres ved at klikke på dem.

Overnatningssteder er kendetegnet med brun skrift.

Kæmpebølger i vindstille - klik på foto for en flot forstørrelse.

Vi har passeret Pyrenæerne med den fransk/spanske grænseovergang lidt over middag. Der var lang kø af lastbiler ved grænseovergangen, men vi kørte uden om køen og smuttede nemt over grænsen. Det var egentlig planlagt at køre på alm. landeveje, men terrænet er "umuligt" med mange vanskelige ind- og udfletninger på motorvej A8 i stærkt kuperet terræn. Så vi holder os til A8 og glider snart forbi San Sebastian. Baskerlandet ligger i pragtfuld septembersol og bjergenes skråner, som er meget tæt på os, lyser i flotte grønne farver.

Lige før Bilbao fører GPS´en os ind på N-637 (Senere BI-637) til badebyen

Sopelana Camping - vore køretøjer.

Sopelana. Campingpladsen ligger højt i terrænet med en fantastisk udsigt over Biscayen. Allerede den første aftens sol giver os et flot billede  (foto) og vi kan se kæmpemæssige dønninger i en højde af 3-4-m rejser sig i vejret, når de ruller ind på den flotte sandstrand. Campingpladsen er stor og af jævn god kvalitet. Desværre oplever vi at vores grill bliver stjålet, mens den stod til afkøling på grillpladsen. Så det var jo en skidt optakt med vor første aften i Spanien. Det lykkedes ikke lejrchefen at opspore Weberen, inden vi rejste igen 3 dage senere. Vi gjorde nu heller ikke ham den tjeneste at spise i hans restaurant.
Guggenheum museet i Bilbao

 

Der er en lille halv times gang ind til Sopelana centrum, hvorfra der går Metro ind til Bilbao. Det er en gammel skibsværfts og fiskerby, der var ved at gå en krank skæbne i møde, da fiskemængden aftog og skibsværftsindustrien bekender sig meget stærkt til globaliseringen. Byrådet satsede imidlertid på det kulturelle og det lykkedes dem at få Guggenheimfonden i New York til at investere i et nyt kunstmuseum i Bilbao og når man betænker hvilken mængde af udstillings- og klassisk kunst, der befinder sig i Europa, så var bygningen af netop dette museum et scoop. Læs mere om Bilbao og campingpladsen her.
Sopelana Strand Campingpladsen i Sopelana ligger kun få minutters gang borte fra en stort anlagt strandpark med udsigt over en bred strand - vel at mærke ved ebbetid. Herfra kan der opleves nogle meget spektakulære solnedgange. Vi oplever flere aftener i vindstille og ikke desto mindre ruller der de høje dønninger ind på stranden, som får Vesterhavet i Danmark til at ligne et legetøjsbassin ved siden af. Stranden myldrer da også med surfere (ikke vindsurfere!) lige til det bliver mørkt og der er for mig ingen grænser for udbuddet af gode motiver.. Udsigtsplatforme og bænke i parken er da også tæt besatte af folk, der nyder naturen, de smukke syn  og den milde luft ved Biscayen.
Langs den cantabriske kystvej GPS´en har ikke besvær med at lede os igennem Bilbao. Vi kommer ind til A-8 "Autovia del Cantabrico" og efter overgangen til provinsen Cantabrien snor motorvejen sig helt ustyrligt. Det er en utrolig flot køretur, godt nok med mange stigninger, men ingen er nogen stor udfordring for vort vogntræk. Før Santander forlader vi A-8 og skifter til S-10/A-57 for ved Torrelavega igen at skifte til A-8 og det bliver den så ved med at hedde indtil den opløses i to større vejsystemer i det vestlige Galicien. Undervejs ligger en stor UNECO-relateret seværdighed: Cueva de Almira. GPS: 43.382724,-4.115993, flotte hulemalerier fra forhistorisk tid. Det er kun ca. 6 km fra motorvejen. (afkørsel 232 el. 234 fra begge retninger).
Camping La Paz ved Llanes Dagens slutmål er ikke så langt væk, vi skal kun i nærheden af Llanes (udt. Janes), hvor en af denne sides campister har anbefalet en campingplads, der skulle være noget ganske særligt. Vi ankommer også uden besvær til pladsen, selvom den sidste km vej fra hovedvejen ned til campingpladsen er overordentlig smal. Pladsens navn er La Paz og vi bliver forskrækket stående, et godt stykke fra receptionen. Vejen op i højderne synes uoverstigelige for os, noget der minder om 20-21% stigning. Vi går ind i receptionen for at høre om mulighederne.
Restauranten på La Paz Vi forklarer vort ærinde og vore bekymringer, men der reageres ikke sådan lige med det samme, først da manden har tilegnet sig vort ACSI-campingpas, siger han at vi bare skal kigge ud af vinduet. Vor campingvogn er allerede hængt af krogen og spændt på en LandRover, der øjeblikket efter tøffer forbi! Vi får besked på at køre solo op på første plateau og vi kan kun med undren se, at vor elskede campingvogn forsvinder op ad højderne. Vi følger efter og da vi kommer frem til den, allerøverst oppe, er den spændt fra og vi skal bare sige, hvordan vi vil have den stående! Det må man da kalde service!
De cantabriske bjerge ved camping La Paz Over os troner det høje bjerg Picos de Europa og i afskedsaftenens flotte lys troner den cantabriske bjergkæde nærmest over os, mens vi fortærer et dejligt måltid i den flotte restaurant. Næste dag må vi lidt tilbage ad landevejen for at finde et hul i bjergkæden, der kan føre os ind i landet bag bjergene. Det bliver en meget flot køretur, der følger nationalpark Picos de Europa. Der er utrolig mange sving og flere gange må vi stoppe for ikke at blive rundtosset, men flot er det. Et meget spændende område er ved nogle opdæmmede søer, og vejen N-621 går lige hen over dem ved den lille by Riano. Efter nationalparkens grønklædte skråninger kommer vi ind i et landskab, der hurtigt bliver betydelig tørrere at se på. Borte er kystens grønne farver, nu bliver det gult og brunt.

DENNE FILM ER DELVIS OPTAGET FRA EN PARAGLIDER OVER CANTABRIEN OG GENGIVER PÅ GLIMRENDE MÅDE CANTABRIENS SMUKKE OG DRAMATISKE LANDSKABER.

 

 

 

Vi ved godt, at byen Leon har mange seværdigheder fra romertiden, men vort mål er en anden by: Astorga. Så vi kører uden om Leon og bruger ikke autopistaen, men vej N-120 som i en snorlige linje løber parallelt med autopistaen. Således kommer vi til en by med den mærkelige navn Hospital de Orbigo, hvortil vi har en GPS-adresse til en campingplads: Municipal Camping Don Suero. Der er mange fastliggere her, som er meget hjælpsomme og er de springer straks til, da campingvognen skal manøvreres på plads. Selve byen med sine 1100 indbyggere, har vi aldrig har hørt om, er også ganske køn og gemmer såmænd også på seværdigheder, først og fremmest den gamle romerske bro over en flod, som ikke er udtørret helt. Broen kendetegner også, at byen har haft en betydningsfuld fortid, efter romerne først og fremmest som overgangssted for pilgrimme på vej til Santiago. Campingpladsen er ikke nogen naturperle, men minder mere om en feriepark eller en kolonihave og opfindsomheden for at sætte sit individuelle præg på parcellen er meget stor. Som andre steder, er havenisser og kulørte lyskæder foretrukne pyntegenstande. Vi turister er dog i et særligt område og kan nyde det ægte campingliv.
Astorga, hvortil der kun er 15 km fra Hospital de Orbigo, har ikke nogen campingplads, men byen er en af de centrale steder langs Jacobsvejen, på spansk: Camino de Santiago de Compostela. Den monumentale pilgrimskatedral hæver sig højt over byen og i de små stræder er der et livligt liv af vandrere, der er undervejs ad den lange rute. Vi er heldige, katedralen lukker kl. 11, så vi får lige 12 minutter til et kig indenfor. Overfor katedralen hæver sig også det store palads (foto), der nok kunne minde om en kirke. Fyrsterne i middelalderen var da også ofte bisper eller ærkebisper og deres paladser skulle ligeledes udstråle magt. Det var datidens statussymboler.

Blind vej midt i intetheden.

Fra Astorga fortsætter vi gennem et meget tørt landskab ad A6 i retning mod kystbyen Coruna. Efterhånden som vi nærmer os Lugo bliver landskabet grønnere igen, autoviaen har lange bakker med halvstore stigningsgrader (6-9%) og der er mange af dem og selv om vi er i september, så er der meget varmt. På et tidspunkt afspærres motorvejen og vi omledes ad landevejen. Det mærkelige er, at omkørsels skiltene forsvinder og vi havner sammen med andre bilister på en landevej, der er blind og stejl. Oven over os bruser motorvejen i to etager! Vi bakker op ad en indkørsel, spænder fra og får med besvær vendt campingvognen ved hjælp af armkræfter, for at køre tilbage ad den 15% store stigning. Pyha, havde vi ikke sved på panden, så fik vi det her! Det er hverken første eller sidste gang, at vi oplever sydlændinges lemfældige skiltning.

Kørt fast under dobbeldækket motorvej.

Vi prøver at vende ved hjælp af en indkørsel.

Der er langt ned, hvis det går galt!

Væk fra det faretruende sted! Puha, det var tæt på!

Sarria Campings indbydende facade.

Yderligere ligger der to viadukter lige over vore hoveder, så GPS´en har lidt svært med at finde ud af hvilken vej vi er på. Ikke så underligt! Vi finder dog en åben opkørsel igen og fortsætter via den øverste viadukt mod Lugo, hvor vi drejer af i retning mod dagens mål: Sarria, som skal være startsted for Ruths vandring ad Jacobsvejen, det er den der hedder "Camino de Santiago".. Ingen skiltning at se mod nogen campingplads i byen, som jeg ved, skal være der. Vi får fat i en taxachauffør og han kan et par tyske gloser, som fortæller at der er en vej mod campingpladsen 400 m længere fremme. Vi finder den i andet forsøg og kommer frem til den.
Pampasgræs

Det smukke pampasgræs ses overalt i Nordspanien.

Det er siesta tid, da vi ankommer. Ikke desto mindre springer lejrchefen straks frem og lukker porten op og siger at vi kan slå os ned hvor vi vil, bare ikke på den plæne, som han kæmper med at vedligeholde som en grøn oase. Der er ingen skygge alligevel, så vi foretrækker køligheden i skyggen i pinjeskoven. Pladsen er stort set ubeboet, bortset fra 11 tomme telte, som er efterladt af nogle pilgrimme. Det viser sig, at der er togforbindelse mellem Santiago og Sarria, så pilgrimmene kommer nok tilbage hertil med toget, når de har afsluttet pilgrimsvandringen. De sanitære faciliteter er ekstrem flotte og en 5-stjernet plads værdig. Her burde jeg være blevet noget længere, mens Ruth er på vandring, for den starter hun her. Pilgrimsvejen går lige forbi campingpladsen.
Portomarin Mutters alene kører jeg nu gennem det galiciske landskab og der er meget smukt og grønt. Da jeg vil prøve at at træffe Ruth på pilgrimsvejen, gør jeg holdt i pilgrimsbyen Portomarin, som er en smuk lille by ved bredden af en opdæmmet sø. Faktisk er det en flod, som ved hjælp af en dæmning er forvandlet til en sø. Vandmanglen i Spanien er dog stor, det skal både bruges til drikkevand, kunstvanding af landbrugsjord og golfbaner meget langt væk. Derfor er søen her i begyndelsen af september tørret halvt ud. To pilgrimme er på vej op af pilgrimstrappen i byen og i baggrunden ses broen over søen.
Galicien For mig er dagens mål Santiago de Compostela. Ruth har 100 km at gå endnu, men det lykkedes ikke for mig at træffe hende, før jeg må starte vogntrækket for at fortsætte til Santiago. Det bliver spændende kørsel, først med lidt snævre veje, som dog snart til den større vej N 547, som går direkte til målet. På vejen ligger en del spændende byer: Palas de Rei, Melide og Azua. Selv om det er en større vej, er der dog mange sving, men spanierne er påpasselige med "overhaling-forbudt-skilte" før hvert eneste sving og galicierne er ikke så temperamentsfulde som dem i Sevilla, så det hele foregår i noget, man kunne kalde "i god ro og orden". Nævnes skal dog også, at trafikken, bortset fra gennemkørslen gennem byerne, ikke er særlig stor.
Camping As Cancelas, Santiago I Santiago fører GPS´en mig ad underlige veje til campingpladsen. Først tror jeg, at det er en af de sædvanlige fejlvisninger, men senere viser det sig at det faktisk er den rigtige tilkørsel. Alternativet havde været en meget længere omvej via motorringvejen. Problematisk er opkørslen til Camping As Cancelas.. Den er meget stejl, ca. 19% og man tvinges til at stoppe ved receptionen inden den endelige opkørsel. Dårlig en mulighed for at få tilløb. Der er heller ingen hjælp som på "La Paz", i det hele meget ringe service på pladsen. Jeg er på nippet til at brænde koblingen af, og kommer med nød og næppe op på første terrasse, indhyllet i en sky af blå og ildelugtende røg. Der skal ydermere bakkes op af en skrå og ujævn parcel og det kostede en bule i bilens dør. Shit.....
Santiago de Compostela Nu skal negative oplevelser af den karakter ikke spolere opholdet i Santiago, som bestemt hører til de bedre. Vi er jo i lavsæsonen og selv om der er en del pilgrimme i byen, føles det ikke særlig overrendt. Jeg kan så i mit 5 dage alene-ophold i byen både studere den kollektive trafik og gå på jagt efter alternative indkøbssteder. Campingpladsens butik har nemlig lukket, selv om der næsten er fuldt optaget. Jeg får også tid til at vaske tøj og sengetøjet. Naturligvis også studeret den centrale, gamle by, som bestemt er en særlig oplevelse, så jeg er godt forberedt til Ruths hjemkomst, som fejres med udsigt over Santiagos forstæder, en flot solnedgang og i øvrigt til en stiv og hidsig kuling, der farer igennem træerne og truer med at vælte det hele. Se flere billeder fra Santiago her.
Galiciens store skove, som mest består af Eukalyptustræer, pryder de mange bakker. Det fornemmer vi rigtig på en tur til Kap Fisterre, som ofte benævnes som Finisterre. Spanierne bruge begge betegnelser. GPS´en vælger vej 404 fra Santiago og det skal man ikke være ked af, selv om vejen slår en stor bue gennem de store skove. Vi kommer også igennem et par spændende landsbyer med nogle meget ejendommelige kirkegårde og så finder vi nogle særprægede huse rundt omkring. Det viser sig at være opbevaringshuse for afgrøder af forskellig slags. Nogle udsmykket med religiøse symboler, andre er en simpel firkantet kasse med tag. Tilfælles har de, at de står på stylter. Det skulle forhindre at skadedyr som mus og rotter trænger ind til afgrøderne. De har været anvendt i århundreder, så det må jo virke.
Vi er for længst kommet ind på vej AC-552 "Carretera Finisterree a Coruna" og den fører os til byen Finisterre, hvor der er en meget flot badestrand og hvor det siges at apostlen Jacob blev skyllet i land for senere at bygge kirken i Santiago. Derfor ender Jacobsvejen (Camino de Santiago de Compostela, kaldet Caminoen) også her for anden gang og de sidste pilgrimme går her ud til kappet, de sidste 139 km fra Santiago. Jacobsvejens sidste kilometersten "O-stenen" står da også på kappet og her ofrer pilgrimmene en støvle, en trøje eller et par sokker. Der er små bålsteder overalt ude på kappets høje klippe, hvorfra man har en flot udsigt over Atlanterhavet. Det er så også vort første syn af det egentlige Atlanterhav, hvis vi ser bort fra Biscayen tidligere på turen.
Romersk bro Romerne havde også et godt øje til Galicien. Vi læser om det romerske vejnet flere steder. Ved Brandomil ser vi en særlig flot bro, som er bevaret og nænsomt restaureret og optaget på UNESCOS verdensarvsliste. På begge sider ses også lidt af den originale vejbelægning.

Husk at du kan forstørre alle billeder ved at klikke på dem!

Kirkegård i Galicien

Kirkegaard i Galicien

Vej 404 i Galicien

Vej 404 i Galicien

Vi skal nu forlade Santiago. AP-9 (også E1) går forbi campingpladsen i tilbørlig afstand. Langt nok væk til at vi ikke kan høre noget til den. Vi bor jo også højt oppe, mens motorvejene ligger dybt nede i dalen. Vi finder dog nemt motorvejen og kører nu mod syd ad en fremragende motorvej. Der er kun 112 km til grænsen til Portugal og kun ved byen Vigo, efter at vi har krydset bugten "Ebsenada de San Simón", bugter motorvejen sig op i højderne i lange serpentiner.

Vores nordspanske eventyr er forbi og vi kan kun sige, at det er landsdelene Baskerlandet, Cantabrien og Galicien er oversete - især hvad der angår den indlandske rute via Astorga, Sarria og Portomarin - med kørsel i campingvogn/autocamper. Vi har delt ruten ligeligt mellem kysten og indlandet og er betaget af begge dele. Vi synes, at det har været et rigtigt valg at lægge ruten på denne måde.

Vejret oplevede vi som dejligt sommervejr, som når det er bedst i Danmark. I baglandet noget varmere og tørrere end langs kysten. De første 12 dage var det primært vindstille, medens det i Santiago blæste lidt med optræk til  uvejr, som dog ikke blev til noget. Ved Atlanten var der noget blæst. Der faldt ikke regn af betydning på nogen del af turen.

Nu glæder vi os til rundturen i Portugal.

Andre rejseberetninger fra Spanien:

Spanien I Webmasters reportagetur, del 1.
Spanien II Webmasters reportagetur, del 2  
Spanien III Webmasters reportagetur, del 3  
Campingturisterne Spændende turberetning fra 2008.
Lollikernes To friske fyre på vintertur gennem Spanien og Portugal i en gammel Mercer med Hobby campingvogn.
Pyrenæerne på tværs En sommertur i Nordspanien af 4 sammenrejsende campingpar.
Nordspanien rundt Del af webmasters rundrejse "Iberisk rundrejse"
   

 

Andre spanske sider:

Se spanske campingpladser her

Her er en liste over de pladser, som vi har besøgt jvfr. ovenstående kort.

Se spansk infoside her

Info-side om alt muligt om spanske erfaringer.

10 rejsebreve fra Spanien

Webmasters rejsebreve på campingferie.dk i digital form..

   

FOTOGALLERI

Gode Campingpladser:

 

Ved Vesterhavets bred med flot udsigt

Ved skov og nær strand ved Storebælt

I sætter man pris på danskere her:

 

Klub- og Almenåbne pladser i fantastiske Sverige

Spansk luksus ved Barcelona

Tag til Adriaterhavets kyst

Med udsigt over Moldau i Prag

 

 

 

Søgemaskiner for campingpladser:

 

Danske:

Campingpladser på Hanses-Campingsider med direkte links til pladserne

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

Dansk fritid:

 

 

 

 

Mere flexibel, mere Internet sikkerhed.. Ingen tilbageblevne spor. Et gratis Mozilla program. Nye versioner kan hentes ned.

Et bedre postprogram. Flere og nemmere muligheder og med aut. ANTIspam. Et gratis Mozilla program.

KLIK PÅ LOGOERNE FOR GRATIS DOWNLOAD.