Campingrejse gennem hele Norge - fra Lindesnes til Nordkap

Vogntoget, der testes under meget forskellige og til dels vanskelige forhold for campingferie.dk og PJ-Caravan.. TIPS: Kør musen hen over billederne og få besked hvilke muligheder du har - nogle billeder er links til steder, andre til forstørrelse af billederne,	Vores rejse gennem Norge, som vel at mærke skulle gå gennem hele Norge, startede i hovedstaden Oslo. Derfra fulgte vi vejen langs Oslofjorden til Kristianssand, hvor vi fulgte Nordsøvejen til Haugesund. Videre op igennem indlandet langs Hardangerfjorden til Bergen. Derfra fortsatte vi videre op langs vej 51 over Valdresflya og til E6. Dog kun et kort stykke, så gik det atter mod vest ned gennem Romsdalen til Trollveggen og derfra ud lags kysten til Molde, Atlanterhavsvejen, Kristianssund. Først herefter stævnede vi tilbage mod E6 og til Trondheim. På hele denne strækning, bortset fra Oslo, Bergen, og turen langs RV 13 havde vi dårligt vejr. Først da vi nærmer os Polarkredsen nord for Mo i Rana, bliver det bedre og bedre. Vi laver en afstikker ved Øksfjorden, som ligger lige syd for Alta, hvor vi vil besøge et øsamfund i Nordhavet - med campingvogn, selvsagt. Her bryder sommeren ud i lys lue og det fortsætter helt til Nordkap - ja faktisk længere endnu, hele vejen ned gennem Finland. 33 dage med uendeligt solskin, lyse og venlige nætter. Nogle gange i dramatisk solskin som på Sørøya og Nordkap - andre gange på sejlture på stille og romantiske søer i det kulørte Finland. Hele den skandinaviske rundtur varede i 49 dage. Dette er en lang beretning - ta´ den i små bidder.
Klippekysten ved Ugglarp Strand	Oslo når vi efter 1½ dags kørsel, men en enkelt overnatning ved den svenske kyst i Ugglarp. Flot sted, i øvrigt, hvor vi får de første fornemmelser af klippekyst. Vi bliver her til et langt stykke op ad formiddagen for at nyde naturen, som er så anderledes end den, vi har i Danmark. Bornholm naturligvis undtaget - egentlig burde man tænke på at det kun ligger nogen få timers kørsel fra Helsingborg - for slet ikke at tale om jyske campister, som lige kan stikke over Kattegat fra Grenaa til Varberg.
Ekeberg Camping, Oslo	Vi har tidligere overnattet på Bogstad Camping i Oslo, nu ville vi prøve Ekeberg, som ligger tæt på indfaldsvejene, når man kommer fra syd. Der er godt skiltet hele vejen fra motorringvejen E6. Pladser ligger dejligt med flot udsigt over byen og der går bus fra campingpladsen. Den benyttede vi bare 1 gang, 32 kr. pr. person hver vej for at køre 2x3 km! Vi var så så heldige at de næste dage var lørdag og søndag, og så var det nemt at finde P-pladser inde i byen. Selve pladsen ligger på en skråning og det er nemmest at køre ind på det skrånende område fra oven af og så langt ned man kan komme. Så kan man også sætte i gang, når man skal starte vogntoget i regnvejr.
Cykelpoliti i Oslo	Man kan nemt få 4 dage til at gå med at støve rundt til Oslo´s mange seværdigheder, kig ind på turistkontoret her. Vigelandsparken fik atter et besøg af og det er stadig en enorm oplevelse at se de mange menneskelige figurer fuldstændig naturtro mejslet ud i granit. Hovedgaden "Karl Johan" er mest for shoppere, det var sjovt at se at politiet for rundt i byen på mountainbikes, iført cykelhjelm og pistol.
Vigelandsparken, Oslo.	Fram-museet har vi aldrig nået, så vi tog en rutebåd fra bryggen og sejlede i det smukke sommervejr derud, nu hvor vores dagsbillet til rutebilerne også gjaldt denne båd. Desuden er der jo Vikingeskibsmuseet, Kon-Tiki museet og Kunstindustrimuseet. For slet ikke at tale om Munch museet, her så vi også billedet "Skriget", som er malet fra et udsigtspunkt ganske tæt ved campingpladsen. Vi oplever Oslo fra den allerbedste side med høj solskin og varme i luften, så vi er optimistiske for vor videre færd gennem Norge.
Oslofjordens vestkyst.	Vi havde nu ikke meget ar have den optimisme i, for da vi vågner næste morgen, både sner og hagler det. Vi kommer nemt igennem Oslo og følger E18 langs fjorden mod syd, vi kan næsten ikke tro, vi er i juni måned. Så frygteligt er vejret. Først efter Skien kan vi tage et stop og tage dagens første billede; vejret lysner også lidt og vi kan nyde de første smukke udsigter over Norges savtakkede kyststrækninger.
Kristianssand	Ankommet til Sørlandets hovedstad Kristiansand holder vi en tiltrængt pause, det er kærkomment, thi nu skinner solen og det føles helt sommerligt igen. Så vi nyder turen rundt i denne by, hvor alle gade ligger vinkelret på hinanden. Da det er lørdag eftermiddag har vi også nemt ved at finde parkering til vogntrækket i nærheden af fæstningen ved indsejlingen til havnen. Ved havnen er der mange grønne anlæg og der er duftende blomster og vandkunster alle vegne. Først ved 17-tiden forlader vi byen og starter på næste etape langs Nordsøvejen. Denne smukke del af rejsen er beskrevet her, så den skal der ikke skrives om på dette sted.
	EFTER NORDSJØVEGEN:
Langs E 134	Nu har du forhåbentlig læst om turen langs Nordsjøvegen, som vi forlader ved Haugesund og kører mod øst på E 134. Det er sommerlig smuk strækning, hvor vi standser adskillige gange for at nyde de smukke udsigter, dels over fredfyldte fjorde, dels over landskaber hvor høhøsten er i fuld sving. Der findes smukke rastepladser langs vejen og også enkelte campingpladser ses ved vandet. Vi er dog på køretur og må nøjes med at spise frokost på en af disse smukke steder.
Kø p.g.a. tunnelsprængning	Her på E 134 møder vi også for første de store tunnelanlæg langs med en fjord - under dem har vi jo været på Nordsøvejen. Ved en af disse tunneller oplever vi nogle vældige vandfald, som nordmændene kalder for "fosser", kort efter går trafikken i stå. Vi er meget nysgerrige efter, hvad der mon kan være sket. Dog kan vi ikke se andet end kilometer lang kø. Vi spørger en lastbils chauffør, som siger, at når sådan noget sker i Norge, skal man bare tage det roligt. "De sprænger nok et eller andet sted". Vi tog det roligt, hele seancen varede i 2½ timer og ingen hidsede sig op over det..
Den smukke Riksvei 13	Lidt senere på E 134 kommer vi til en mægtig foss, som styrter sig sig fra fjeldet lige ved siden af vejen. Den hedder Långfossen, hvilket svarer godt til dens udseende. Derefter går det nedad via en række hårnålesving og vi kommer ned i dalen ved Skare, hvor vi også møder den nord-sydgående RV13. det er meget smal hovedvej, hvor jeg på visse steder nok ville være betænkelig ved at køre med 2,5 m bred campingvogn. Det er en utrolig smuk vej, der snor sig her langs med en elv, nok den smukkeste på hele Norgesturen.
Odda	Odda er den næste by, man kommer til og her ligger der en meget smuk campingplads, som man bør besøge og blive nogle dage. Pladsen giver rabat til danskere, der er medlem af BTN. Oppe over pladsen ligger den mægtige bræ (gletscher) "Folgesfonn" og minsandten om ikke nordmændene har boret en tunnel under isen. Den oplevelse må man unde sig. 19 km under isen, så er man over på den anden side ved Hardangerfjorden. Lad bare campingvognen stå i Odda så længe. Vi kører derefter videre mod nord langs den smukke og smalle Sørfjord og har gang på gang udsigt til de skinnende ismasser på den anden side af fjorden. Gletscheren rejser sig her til over 1600 m´s højde.
Den snoede og smalle RV 13	Kommet til Brimsnes ved Sørfjordens munding i Hardangerfjorden, skal man beslutte sig om man vil fortsætte ad RV 7 over Hardangervidda eller om man vil tage færgen over fjorden og fortsætte ad E16 til Bergen. Vi beslutter os for det sidstnævnte. Foran os ligger godt 100 km og vi talte 34 tunneller! Små som store. Efter sådan en eftermiddag på denne vej, kan man med rette fastslå, at Norge er gennemhullet som en svejtserost. Men smelteost bliver det ikke, for da vi nærmer os Bergen kravler skyerne ned mod jorden.
Grimen Camping, Bergen	Ved campingpladsen "Grimen" ved Bergen står regnen ned i stænger og vi har svært ved at nyde udsynet over den lille sø, der ligger tæt ved pladsen. Men kl. er blevet 9 om aftenen, vi har ikke andre muligheder end at åbne en dåse med færdigmad, hvilket sker meget sjældent. Campingpladsen er ikke noget luksussted, reparationer i de sanitære bygninger ser ud som noget være klamphuggeri, det ser meget hjemmelavet ud. Men man kan ikke sige, der var snavset og der var varmt vand i bruseren. Vi skulle jo også bare have tag over hovedet til nogle dages besøg i Bergen.
Parkering i Bergen	Det er en forunderlig by med dybe rødder i middelalderen, især hansetiden og med et havneparti, der siger sparto til alt af den slags. Man siger, det altid regner i Bergen. Det oplevede vi nu ikke. Tværtimod, der var næsten sydlandsk stemning i caféerne og vi kunne gå rundt i let sommertøj. I hvert fald den første dag. Man skal også være lidt af en parkeringskunstner, for somme tider skråner gaderne godt nok lidt meget. Det var nu godt, at havde taget bybussen fra campingpladsen.
Musik ved Troldhaugen	Bergen er også en meget kulturel by med et utal af koncerter og forestillinger af enhver art. Som musikinteresserede var det for os et "must" at aflægge Troldhaugen et besøg. Her virkede Norges største og kendte komponist. Jeg vil spare jer for en masse turistbilleder herfra (du kan evt. købe DVD´en), men nøjes med disse to jenter, der spillede bryllupsmelodien FRa "Peer Gynt" og den norske nationalsang så smukt under de lysegrønne bøgetræer.
Gamle og maleriske huse midt i Bergen	Billeder fra bryggen findes der nok af, dem må I selv rejse til Bergen og se. Men snyd jer ikke for at gå om bag de nok så berømte havnefacader. Her i gyderne bagved findes de mest maleriske motiver og man skal kun gå ganske få skridt, før man overraskes af motiver som dette. Man skulle tro, det var en faldefærdig hytte. Nej, det er en butik i levende live. Hele kvarteret er beskyttet under World Heritage-forvaltningen, hvilket er meget berettiget. Husk også at se den store kirke med de enorme lofthvælvninger af træ. Det er virkelig imponerende.
Hardangerfjorden i regnvejr	Vi skal fra Bergen mod øst. Der er to muligheder: enten via E 16 eller ad RV7, som man kan komme ind på ved den store rundkørsel øst for byen. Da vi har kørt gennem de mange tunneller på E 16, tager vi den smalle, men smukke RV7, som snor sig over et lille fjeld og derefter langs bredden af den idylliske Hardangerfjord. Skyerne hænger lavt i dag, men fjorden ligger blikstille og betagende ved hver eneste pynt, som vi passerer. De sidste 30 km er så sammen med RV 13 og vi tager færgen over til Brimsnes. Herfra fortsætter vi mod øst fordi vi vil følge denne smukke vej langs grænsen af Hardangervidda.
På Hardangervidda	Undervejs er vi inde på et naturcenter og ser her et plastisk kort over den vej, vi skal køre. Det giver et ordentligt sus i maven og det er lige før vi fortryder. 9-12% stigninger i flere kilometer! Nu skal Berlingo´en vise, hvad den duer til! Det klarede den fint. Der er både hårnålesving og sving i tunneller undervejs, ind til vi kommer op på et lille plateau ved Vøringsfossen.
Vøringsfossen	Her går vi en lang tur. Vøringsfossen er ikke bare 1 vandfald, som billedet måske kunne antyde. Det er en række fald, som styrter sig ned ad fjeldet på flere forskellige steder. Vandet kommer oppe oppe fra viddernes store sne smeltninger, for som vi ser på det forrige billede, så ligger der sne mange steder endnu - og vi er da sidst i juni måned. Den videre tur over Hardangervidda er særpræget, naturen er barsk og så godt som uden træer. Desværre er der ingen indbydende steder, der lokker til en overnatning. Vinden er iskold og vejret ikke for godt. Men hvor er det dog imponerende for en fladlandsdansker.
Aften i Hallingdalen	Riksvej (RV) 7 fører os så ned til Hallingdalen og vi kører i nordøstlig retning langs Hallingdalselven til Gol. Det er en stor forandring, for her møder vi små landsbyer og frodig bevoksning igen. Kommet til Gol forlader vi den ad vej 51 op over Telemarken. Området er tydeligt mærket af vintersport, langs hele vejen møder vi mange hyttebyer og vintersportshoteller, men ingen campingpladser. Sådan en ser vi først i Fagernes, men den kører vi forbi. Hvorfor, jo her starter den spændende del af vej 51, hvorom du kan læse en særberetning om vej 51 her.
	EFTER VEJ 51 på VALDRESFLYA.
Vi starter på Romsdalen	Det sidste stykke af vej 51 fører os ned i Ottadalen og her bliver man stillet overfor en række valgmuligheder: til venstre går det mod Geiranger, Brikdalsbræen og Nordfjordens mange forgreninger. Ikke mindst til Trollstigen via Geiranger. Til højre kommer man tilbage til E6 og kan fortsætte ud mod kysten gennem Romsdalen. Dette er den lette vej og den følger vi - vi har trods alt ikke tillid til at Berlingo´ens 90 HK er nok til Trollstigen (den bekymring kunne vi nu have sparet os efter oplevelser ad langt stejlere pasveje i Sydeuropa senerehen) . Romsdalen er en smuk dal, der starter blidt ved Dombås og tiltager så i dramatik efterhånden som man nærmer sig kysten.
Udsigt ved Trollveggen Camping	Vi kører ind på campingpladsen lige syd for selve Trollveggen. På den måde står vi midt i noget af Fjordnorges flotteste natur. Oven over os rejser sig Trolltindene sig 1800 m lodret op. Det siges at være Europas højeste lodrette bjergvæg. Om morgenen ligger man derfor lidt i skygge, men man bliver rigeligt belønnet om eftermiddagen. Romselven flyder lige forbi pladsen, der er dejlige vandreruter i området og er en af de bedste fiske elve i Norge. Trollveggen Camping ligger desuden lige neden for opkørslen til Trollstigen, en fantastisk køretur, men der er mange andre udflugtsmål i omegnen.
Raumabanen	Denne campingplads giver også rabat til danskere, der er medlem af BTN. Der er også byer i området, kun 7 km til Åndalsnes. Her er der gode indkøbsmuligheder, her lægger krydstogsskibe til og herfra starter en af verdens mest eventyrlige jernbaneture. Fra stationen afgår Raumabanen til Dombås. Det er naturligvis dampdrevne tog og turen går over de mest fantastiske broer og kurver. Du må ubetinget se videre på banens hjemmeside og afsætte en dag til denne tur.
Trollstigen	Fra Åndalsnes kører man en idyllisk lille tur på RV 64 omkring Isfjorden langs kysten til Åfarnes. Her har man så mulighed for at køre hele vejen omkring Langfjorden til Molde. Det er en lang tur med mange sving, men meget flot. Til gengæld for omvejen slipper man for færgebillet og tunnelafgift. Vi har kørt denne omvej før, så denne gang tager vi færgen og er snart derefter i Molde, som er en flot by. Her lægger der også mange krydstogtskibe til. Vej 64 fortsætter ud til kysten direkte ud til Atlanterhavsvejen, som vi vil gense. I modsætning til vores første tur hertil belemres vi i dag med dårligt vejr. Men kig på
Camping på Atlanterhavsvejen	billedernes på linket og få et andet indtryk og en beskrivelse fra dette flotte sted. Mange drager skuffet herfra, fordi de synes at oplevelsen er for kort. Jeg kan kun sige, giv dig tid - du er på ferie! Følg med i vejrudsigten for Sør Trøndelag og bliv på stedet, for er solen fremme er det en helt eventyrlig oplevelse at gå herude på klipperne en aftenstund. Vi har oplevet at være herude i 3 døgn og kunne dårligt løsrive os fra stedet. Ad vej 64 kan man fortsætte til Bremsnes, hvorfra der sejles med færge til Kristiansund. Husk at fylde brændstof på bilen her, for det bliver svært at finde en benzintank før Trondheim.
Regnvejr i Namdalen	Trondheim har vi beskrevet mere udførlig på denne side og da vejret er elendigt denne gang, beslutter vi at fortsætte og kører et par timer senere ind til byen Levanger´s campingplads, som er et interimistisk sted ved en sportsklub. Her står mange campister fra alverdens lande og skutter sig i en tilsyneladende endeløs regn. Det plaskregner hele natten igennem og næste morgen vader vi rundt i gummistøvler og forsøger at finde fodfæste. Da vi er kørt, krydser vi kort efter Geitfjellet og fortsætter mod nord ad en endeløs E6 og kører nu før første gang langt fra kysten op igennem en begivenhedsløs dal der
Wildernessvegen	hedder Namdalen. Ca. 300 km igennem et sådant område i så dårligt vejr er en prøvelse. Jeg tror, at dette er E6´s mest kedeligste strækning og vi har svært ved at lade os påvirke af det trøstesløse vejr. Et par gange forsøger vi at finde helleristninger, som vejskilte viser hen til. Vi opgiver begge gange, vi kan kan simpelthen ikke finde stederne og parkeringspladserne er så opblødte, at vi truer med at synke i. En del af strækningen hedder "Wildernessvegen" - det er et område med store natur resurser og det fortælles, at vikingerne drog langs denne vej over til den Botniske Havbugt. Men egentlig beboelse med lidt landbrug fandt først sted i 1690.
Svartisens gletjer	Først efter Mosjøen bliver kørslen lidt afvekslende igen og snart efter kommer vi ad et dramatisk vejstykke over Korgfjellet til Mo i Rana. Her må man lave en pause. En spændende lille by og så skal man huske, at man nu er i landet omkring polarcirkelen. Lidt nord for byen ved landsbyen Skonseng ligger en lille campingplads. Her kan man spænde fra og tage bilen solo til Svartisen. Det er en gletsjer og man sejler med en båd den sidste del til gletsjeren og kan se de store gletsjerporte munde ud i søen. Tag lidt varmt tøj med, for det blæser isnende kold luft ned fra isen. Vil man ikke bruge campingpladsen kan man køre forbi den,
Natterast ved Ranaelven	så kommer der en P.plads på venstre side, hvor man kan holde i 6 timer. Vi har været der før, så vi fortsætter vor tur. I øvrigt småregner det endnu. Vejen går langs Ranaelven og ved Hjartåsen er der lige pludselig en skøn rasteplads lige ned til elven. Her slår vi benene ned og varmer lidt mad og går i seng for nedrullede gardiner. Det er jo lyst hele døgnet nu. Både den trommende regn og og den klukkende elv luller os hurtigt i søvn og vi sover godt til kl. 8 næste morgen. Det passer os udmærket, thi der er nu kun ca. 30 Km til polarcirklen, hvor vi ved, at vi skal holde nogle timers pause, hvis vejret ellers er til det.
Polarcirkelhuset i juli	Vi må sige, at det blev tåleligt. Bilen snurrede sig stille og roligt op ad Saltfjellet og Hobby´en fulgte med. Det gjorde den nu hele tiden, så velkørende som den var. Polarcirkelhuset ligger næsten 1200 m o.h. og et godt stykke op over trægrænsen. derfor kan man se langt fra den lille bakke ved siden af cirkelhuset, som i øvrigt huser et lille museum, kiosk og forskellige sanitære muligheder. Der er stor kø alle steder, for det vælter ind med busser, autocampere og campingvogne. Foruden selvfølgelig en masse personbiler. De små krybende buske, som skal forestille at være træer, har lige sat blomst, som de gør hos os derhjemme i februar måned.
Fra Rognan by	Da vi kører ned fra Saltfjellet er der begyndt at komme huller i skyerne og da vi er nede ved fjorden i Rognan er det blevet sommer, så vi beslutter os at gøre holdt og kigge på den lille by. Her er der et frilandsmuseum, der ikke bare fortæller om fortidens byggemetoder og livsformer, men også hvorfor det for os campister i dag er muligt ar rejse til Bodø og i bil til Nordkap. Det var nemlig nazisterne, der under Norges besættelse fra 1940-45 lod russiske og østeuropæiske krigsfanger anlægge vej- og baneanlæg. Overalt langs vejen og ved Polarcirkelen ser vi mindesmærker om de mange, der omkom under dette umenneskelige arbejde.
Mange fjorde krydses	Ved Fauske kommer man til en slags korsvej. RV 80 går til venstre mod Bodø og har man ikke lyst til at køre længere mod nord, kan man dreje af her og via RV 17 kort før Bodø kan man køre mod syd ad denne berømte og smukke kystrute. Kig om Bodø på en af vore andre rejseberetninger her. Mange tager også via Bodø til Lofoten. Vi fortsætter mod nord og kommer snart over den lille fjord med en bro, som alle nordkapsfarere kender. Derefter går langs med fjorden via 3 tunneller, hvorefter vi kommer lidt oppe i højfjeldet igen, med pragtfulde udsigter i det opklarende vejr.
Farverige Lofoten	De sidste 20-30 km før færgen i Bogsnes er med masser af sving, også hårnålesving - og det går mest nedad hele tiden. Turen over Tysfjorden er det eneste sted på vej op gennem Norge, hvor E6 afbrydes af en færge. Det bliver en flot lille sejltur, hvor vi fra færgen kan se en flok hvaler boltre sig i vandet. Et uforglemmeligt syn! Fra den modsatte bred er der små 100 km til Narvik og det bliver også en flot tur, der langs med den store Ofotfjord med mange flotte udsigter direkte fra vejen over mod Lofotens takkede fjelde.
Narvik Camping	I sådan et vejr er livet værd at leve igen! Narvik er en spændende by og vi finder NAF´s campingplads i byens nordlige ende. En flot plads, der desværre er næsten optaget fordi en nederlandsk campingklub har slået sig ned her på en fællestur. Vi får dog tiltusket os en lille snæver hjørneplads og den er ikke så tosset endda, for vi ligger højt på bakken og har den flotteste udsigt. Der kommer lige et par byger som en slags efternølere, men sådan er vejret i Norge vist. Altid skiftende. Som vi ser også med et solstrejf på campingvognen. Temperaturen er der ikke noget i vejen med. 16 gr. ved ankomsten her.
Midnat på Narvik Camping i juli	Vil vil først og fremmest bruge byen i nogle dage som en afveksling for de mange kilometre på landevejen. Vi trænger til at fylde køleskabet op og der er et flot indkøbscentrum i byen. I det dejlige sommervejr går vi også på sightseeing. Først og fremmest tager vi et grundigt studium på Røde Kors´ Krigsmuseum. Her får vi en grundig indsigt i slaget om Narvik i 2.verdenskrig. Men vi nyder også naturen omkring pladsen, for vi behøver ikke at bevæge os langt, hver eneste lille retningsændring af øjnene åbner for et nyt udsyn og vi kan såmænd sidde der og nyde midnatssolen for første gang.
Harstad Camping	Vi ved på dette tidspunkt, hvor vi sidder her kl. 10 om aftenen og spiser hvalbøffer, intet om, at vi i de næste 33 dage skal se midnatssolen. Vi er kørt over til øen Hinnøya, den inderste ø i Lofoten. Nu er der nok nogen, der siger at dette er ikke rigtigt Lofoten. Det er også rigtigt, men vi oplever nogle skønne dage her, hvor vi bruger campingpladsen som base for nogle rundture i omegnen. Der er vindstille i to dage og og fjordenes vande lyser i turkisblå farver. Det siges at det skyldes den megen plankton, som vandet indeholder dette år. Vi sidder her kl. 23 og spiser hvalbøffer og kigger i øvrigt på badende børn mellem klippeskærene.
Farverige farvande	Selv med vores lange "ferie" har vi ikke tidsmæssige resurser nok til at udforske Lofoten, så vi bestemmer os til, at det skal være en anden gang. Vi vil hellere nyde disse farverige syn, mens de er her. Fiskerhuset med sin lange skorsten fra rygeovnen står i skærende kontrast til den omgivende natur og jeg er ked af at denne side ikke levner plads til alle de smukke billeder fra denne egn og fra denne dag. De kommer så på filmen
Balsfjorden i sommerpragt	Vi fortsætter ved at køre tilbage til E6, hvor vi vender køleren mod nord igen. Her får man ingenting foræret, det koster brændstof af klatre hen over det mægtige Tværfjell til Andselv og derfra videre langs den skønne Balsfjord, hvor vi her gør et stop for at nyde eftermiddagskaffen. Ved Nordkjobotn møder vi en anden Europavej, nemlig E8, og denne følger vi så til venstre i retning mod Tromsø (se link med billede af udsigt) over byen, som er områdets største by (65.000 indb.) og ligger flot på begge sider af et smalt sund.
Camping i Tromsø.	Klokken er kun 17, da vi ankommer til Tromsø. Vi tror, vi er i god tid. Det er dog med nød og næppe, at vi får en plads, hvor vi kan kile os baglæns ind. Til gengæld har vi en elv i "baghaven", og planter bord og stole på diget, så vi kan se en enkelt fisk i vandet i ny og næ, men derudover de altid flittige vipstjærts, der er på jagt efter krummer og insekter. Der kommer campister helt til kl. 22 og må køre igen med uforrettet sag. Vi lister ned i byen og kigger på de mange kulørte huse og finder også lidt at købe på en endnu åben markedsbod.
Midnatsudsigt i Tromsø	Til midnat går vi op i Ishavskatedralen, som blev bygget i 1960´erne. Den ligger stadig smuk på sin egen lille høj og vi går ind i kirken til en lille midnatskoncert. Det blev en meget smuk oplevelse, som understregedes af det smukke udsyn, som har har fra katedralen, da vi træder ud af den kl. 00,30. Her vil jeg slutte beretningen "Norge på langs". Vi har dog 14 dage endnu til rundturen over Nordkalotten, som beboerne her selv kalder Finmarken. Denne beretning får så sin egen side, thi jeg tror nok, at mangen computer allerede har fået åndenød med de mange billeder på denne side. DVD´en vil omfatte både Nordsøvejen, Vej 51, Atlanterhavsvejen, Nordkalotten og Nordkap.
FORTSÆT TIL NORDKALOTTEN RUNDT (med bl.a. Nordkap) eller fordelingssiden for alle norske rejser.	SE DVD-FORTEGNELSE