Rejseberetning Provence

Info og rejseinspiration over 45 lande

Læsernes Favorit campingpladser

Børnevenlige campingpladser

Transit campingpladser

Tilbage til infolisten alle lande

Tilbage til Campingpladser

tilbage til rejseberetninger

PROVENCE

Turen er gjort 2 gange, den ene gang med en Citroën GS og en Adria 330, et lille vogntræk, den anden gang med en SAAB 900 GLE (aut.gear) med en Polar 440T på krogen. Nedenstående beretning er derfor en beretning, sammenskrevet af disse ture på baggrund af dagbogsnotaterne. Overnatningsstederne er fremhævet med brun skrift, der er senere foretaget egentlige ekspeditioner særskilt rettet mod Napoleonsruten.

På campingpladsen i Neckargemünd, vi har taget en gåtur op i skoven lige overfor pladsen og kan se tværs over floden.	Turen gik ned igennem Tyskland ad de sædvanlige veje — eller gjorde de nu det? Vi varierede i hvert fald turen, dels for at undgå de kedelige motorveje — bortset fra turen gennem Tyskland. Vi kunne dog ikke dy os for et stop i Heidelberg den ene gang. Der er en dejlig campingplads 8 km øst for byen, lige ned til floden Neckar, i byen Neckargemünd, ellers vi tog turen helt ned til Basel og rundede byen elegant ad hovedvejen og forlod den så
Efter en lang dag på motorvejene er det dejligt at kigge ud over søen ved campingpladsen i Neufchatel.	ved aftenstide for at opsøge byen Neufchatel på nordsiden af en dejlig sø., Pigerne havde spist så meget slik undervejs hertil, at de ikke havde det ret godt, så efter en ofring til søguderne stod den på spartansk mad og en frisk gåtur lands søbredden. Der er meget smukt, især her i aftensolen, hvor solen gløder i bjergene på den anden side af søen.
Kan det være mere romantisk end her i Annecy? Øverst: den højtliggende campingplads.	Hjemmefra havde vi besluttet os at opsøge byen Annecy, syd for Geneve. Turen går ad en nylig anlagt motortrafikvej. Vi blev lidt nervøse, for de eneste køretøjer der færdedes på vejen var entreprenør– og vejmaskiner. Men der var ikke nogen der sagde noget til os om at vi ikke måtte være her. Vi blev heller ikke krævet for penge, selvom vi var kommet over på den franske side. Vi så øvrigt dårligt nok nogen grænseovergang. Nå, vi kørte ind til byen og fandt hurtigt campingpladsen på et højdedrag, ikke langt fra centrum. Der var en dejlig udsigt og selvom det var stegende hedt inde i byen, var der en kølig brise heroppe. Vi kunne se et glimt af søen og langt ud over det landskab, som hedder Savoien. Det blev hurtigt besluttet at blive her et par dage for at stresse af efter det hektiske arbejde derhjemme, plus 2 dages motorvejskørsel gennem Tyskland.
Toget kører helt op til gletcherens kant.	Mage til smuk by skal man lede længe efter. Annecy ligger ved en sø og der munder en flod ud i søren, midt i byen. Der er anlagt en smuk park ved mundingen og i øvrigt flyder floden gennem byen, så denne gang på gang minder om et Venedig, endda langt mere malerisk. Svanerne sejler stille rundt mellem husene, som er bygget helt ud i floden. Denne havde sit udspring oppe i Alperne og vandet var koldt midt i sommervarmen. Dette havde en gunstig virkning på klimaet i byen, det føltes frisk og det irgrønne vand midt i byen var behageligt at se på. Trods stegende sommerflimmer. Med byen som base foretager vi også en udflugt til Chamonix. Vi kører over ensomme veje over en bjergpas i 1375 m højde. Landskabet er barsk, delvist nedslidt af vinterturister. Det ser kedeligt ud om sommeren. Chamonix opfatter vi som et overrendt vintersportssted. Vi tager den næsten tomme tandhjulsbane op til foden af Mont Blanc. Heroppe kunne vi gå tur i den friske natur — og hvilken natur. Storslået landskab med umådelig store udsigter, frodige blomsterenge og en total stilhed. Kun afbrudt af momentane brag fra gletsjeren, når en revne dannedes eller isen faldt ned et eller andet sted.
Middagspause i højderne på Route Napoleon. Ruten er beskrevet særskilt her	Efter nogle dage fortsætter vi så til Grenoble. Det regner i stride strømme, så vi prøver at finde vej nr. 85, Napoleonsruten, der skal føres os i retning mod Cannes. Vi finder vejen. Men opkørslen fra byen er stejl og smal og vi hænger efter en tungtlastet lastbil i mere end en time. Den vestlige del går ad N75 , som vi også har fulgt ved en anden lejlighed. Den er en smagssag hvilken af vejene man bedst kan lide. Vi synes at N85 er den smukkeste. Med kæmpemæssige bjergmassiver på op til 2500 m højde på vor højre side kører vi ad frodige dalstrøg og et smukt bakket landskab, som ikke er nogen udfordring hverken for den lille Citroën eller den magtfulde Saab. Til sidst kommer vi dog op på noget, der ligner en stenfyldt højslette. Temperaturen er behagelig, midt på sletten ganske tæt på vejen
Napoleonsrutens sydlige del	løber en lille bjergflod med krystalklart vand. Ved bredden blomstrer valmuerne i fuldt flor. Det ideelle sted for at indtage middagsmaden og den daglige times tvangsindlagte solbadning til damerne. Jeg vandrer lidt rundt med mit uundværlige kamera, mens vejret er tåleligt. Snart trækker nye regnskyer op og vi begiver os på vej sydpå igen, det er blevet hundekoldt. I glimt ser vi hyggelige små bjerglandsbyer, Corps og La Mure. Men pigerne er for længst faldet i søvn, konen med, mens jeg triller rask af sted. Efterhånden kan jeg mærke, at vi har været højt oppe, for det går ganske blødt nedad hele vejen, jeg kan køre rask til uden at bruge motoren nævneværdigt.
Sådan noget er hele besværet på de stejle veje værd. At rejse med campingvogn er at leve.	Pludselig — indenfor ganske få minutter, slår vejret om! Jeg fornemmer en anden duft, luften er blevet tør og næsten uden varsel er himlen blevet strålende blå. Temperaturen stiger med hele 17 gr. og udenfor bilen mødes jeg af duften af gyvel og lavendel. Vi har nået Provences sommer ved Gap og følger derefter N94 til Sisteron. (Det sidste stykke mod Sisteron er vejen nu ombygget til motorvej med navnet A51). Efter at have passeret den maleriske by går bilen på arbejde igen. Vi husker at dreje til venstre mod Digne og er tilbage på den ”rigtige” Napoleonsrute. Nu kommer de skrappe stigninger og sving op gennem Haut Alpes. For en som mig, der kan lide at køre bil er det en uforglemmelig tur. Citroënens luftkølede boxermotor havde aldrig besvær, mens SAAB´en måtte give op et par gange når motoren var ved at få hedeslag, selvom den havde en langt større motor. Men pyt med det, den får et hvil, lidt vand fra en kølig bjergbæk og så går det videre. Hen imod aften når vi så dagens mål: byen Castellane ved Verdonfloden .
Skyggefuld plads på Camping "Gorges du Verdon"	Vi drejer til højre ved torvet slår os ned på den første bedste plads. Camping Gorges du Verdon. Floden løber i udkanten af pladsen og vi får tildelt en skyggefuld plads med udsigt til kløftens stejle bjergvægge. Næste dag slapper vi af og får et par kølige drinks på torvet, køber ind i en pragtfuld slagterbutik — og ostemanden får også besøg. Det er bagende varmt og luften summer af sol og sommer. Til trods for varmen er det en nydelse at gå den ene kilometer tilbage til pladsen, fornemme de fremmedartede dufte fra egnens blomsterpragt. Thi trods varmen er er friskt og farverigt. Skal vi tage en vandretur op til kapellet på toppen af en klippe? Vi bestemmer os til at vente til en anden dag, det er dog alligevel for varmt og pigerne vil hjem og have en obligatoriske time i solen.
	En picnictur langs Europas største kløft, le Grand Canyon du Verdon er næste punkt på programmet. Det bliver til en række uforglemmelige naturoplevelser. Vi kører solo og godt det samme, for der var flere steder, hvor der var meget smalt og en autocamper havde fået skrællet en del af taget i mødet med en overhængende klippe.
Pointe Sublime	En af de første stops på vejen om kløften var "Pointe Sublime". Her er der lavet en udsigtsplatform, hvorfra vi kan se dybt ind i kløften, der visse steder er op til 800 m dyb! Storslåede udsigter, en vej op til 1400 m´s højde uden sikkerhedsnet lige til kløftekanten, her skal man som bilist have is i maven! Oppe fra højderne går det nu ned i svimlende fart, men ikke mere end at vi stopper op og dels nyder udsigten, men også den forbavsende friskhed i luften når vi når op i disse luftlag. Vi kan også følge vejen på den anden side af kløften, og glæder os til at komme derover om eftermiddagen. Men inden da skal vi have middagspause, hvilket sker på en saftig eng. Bilen bliver parkeret i et hul i klippesiden og står dejlig køligt derinde, medens vi tager picnickurven og går ned på nogle saftig grønne engdrag nedenfor et vandfald.
Den turkisfarvede Verdonflod i al sin pragt.	Det er dejligt at ligge dér i solen og kigge op mod den azurblå himmel og se vandstrålerne falde ned over klippesiden, medens vi fortærer nogle oste sandwiches og nyder en dejlig kølig rosévin, som har sit hjemsted her i Provence. Rosévine er de nemlig gode til her på egnen. Vi kan også se ned på floden med det irgrønne vand, som skyldes det høje iltindhold, som vandet har modtaget ved sine styrt over stenene længere op af floden. I øvrigt er flodens navn også "Verdon" (Vert = grøn) og kort efter vort picnicsted munder den ud i en opstemmet sø, her går også broen over til den anden side, hvor vi vil køre om eftermiddagen ad snoede og smukke veje følge kløften retur til campingpladsen. Til tider leder vejen os lidt væk fra klippen, ind i små halvsovende landsbyer. Et enkelt sted, hvor der er et smukt lille torv, stopper vi op og lader os lede hen til et par stole ved en lille café. I den varme eftermiddagssol nyder vi en Café au Lait og mæt af oplevelser vender vi hjem til campingpladsen, vi to nyder igen en flaske rosévin til aftensmaden, pigerne vil hellere på diskotek, som der også er ved campingpladsen.
Selv i sådan en lille bjergby kan man finde en hyggelig café	Næste dag er der tid til en vandretur i kløften, 2 timer ind og 2 timer retur. Det var der lidt surmuleri over hos teenagerne, men i den sidste ende kunne de alligevel godt lide det. Men der er jo en belønning forude: svømmepølen blev også brugt efter den svedige tur. Men her så vi andre folk på tur i kløften, nemlig dem der tog det i kajakker i det vilde vand. Vi var fuld af beundring for deres mod. Næste dag bliver vi igen plaget af Mistralen, den iskolde vind, der også i juli kan falde ned fra højalperne.
Fyrsteslottet i Monaco.	Vi søger derfor ned til Middelhavet. Der er ikke meget trøst at hente, så det bliver til turistbesøg i Monte Carlo, Nice og Cannes. Strandene var tomme og i øvrigt svært at komme til, fordi de som regel ejes af hotellerne på den anden side af gaden. Så det bliver kun til små dyp på klippefyldte steder. Men slottet i MC var da værd at se på, lige så alle de dyre yachter og spillecasinoet, hvor jeg ikke måtte komme ind på grund af min afslappede påklædning. Men jeg fik da parkeret min fattige Citroën midt i en flok Rolls Roycere, til stor fortrydelse for casinoets parkeringsvagt.
Efter at denne beretning er skrevet ar næsten alle campingpladser ved kløften stærkt moderniserede og frembyder nu også meget børnevenlige og rekreative forhold. DU KAN OGSÅ LÆSE MERE OM NAPOLEONSRUTEN HER (BEMÆRK: 3 ARTIKLER!)	Efter endnu nogle dage i området ved kløften, tager vi afsked med Provence og bevæger os mod Camargue området vest for Rhone. Men det vil vi fortælle om en anden gang, for det er en helt anden historie, som fortsættes på siden "Sydfrankrig"

Gode Campingpladser:

I sætter man pris på danskere her:

Søgemaskiner for campingpladser:

Danske:

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

Dansk fritid: