Annoncører:

Campingplads Indberetninger

Gruppen Camping & Campingrejser

Bliv ven med redaktøren

 

Partnerlinks:

Altid gode fotos på alle sider.

 

 

Hvem står bag ?

 
 

 

Tilbage til infolisten alle lande

Tilbage til Campingpladser

tilbage til rejseberetninger

 

 

T j e k k i e t  r u n d t

TRANSLATE SITE - SEITE ÜBERSETZEN - OVERSÆT SIDE

Mange har efterhånden været i Tjekkiet - også mens det var helt billigt de første år efter jerntæppets fald. Det er stadig rimeligt, men det kunne allerede i 1997  spores betydelige prisstigninger i Prag, mens man var meget mere påholdende i provinsen. Eller kort sagt: des længere væk fra hovedstaden jo billigere var det. Hvis det da er priserne man var kommet til Tjekkiet for - i et så kulturelt rigt land som dette, er der mange andre parametre at måle oplevelser på.

Her er vores rejseberetning:

 

Forud for denne tur er gået 1 uge i det sydøstlige Tyskland, se disse oplevelser på den tyske side, om området Spreewald. Hele turen blev lavet på grundlag af Politikens "Turen går til Tjekkiet". Alle rejsemål er derfor også omtalt dér.

Dag 1: Uendelige køer for at komme gennem Dresden - i snusket regnvejr gennem byggepladserne. Der er fuld gang i Østtyskland med udvidelser af vejnettet mod den tjekkiske grænse. (Dette er skrevet for motorvejen blev bygget omkring Dresden). Da endelig køen holder op, drejer vi af mod venstre mod Pirna (B 172), hvor vi nærmest vil følge Elben ind mod Tjekkiet. Det tågede vejr gør ikke turen til nogen stor nydelse. Lige før grænsen når vi at se glimt af "Sächsische Schweiz", en stor Nationalpark med ejendommelige klippeformationer. Vi nøjes dog med dette glimt, vi ved at vi skal kigge på noget lignende i Tjekkiet. Og i det vejr...... nej ...

Et kort stop ved grænsen, problemfri veksling af penge til tjekkiske kroner. Langs vejen paraderer en kulørt skare af letpåklædte piger. Min kone spørger troskyldigt, hvad vil de dog her ...ak, ja.  Nå, så fik hun set det med..

Mala Skala:

GPS: 50.64024,15.193094

Vi har ikke kørt længe, før regnen holder op og provinsen Bøhmen viser sig fra den lysegrønne side, om end solen dog lader vente på sig. Vejene har en flot asfaltbelægning  og det går rask videre mod Decin, hvor vi drejer til venstre endnu engang, ad hovedvej 13. Smukke bakkede landskaber med store skovområder er det hovedsageligste indtryk fra turen her. Vort mål er ferie- og naturområdet Mala Skala. Her finder vi ved en lille flod, ikke særlig langt fra den polske grænse, en lille campingplads. Vi ser den stikke frem bag træerne øverst th i billedet. Efter regnvejret er pladsen ikke nogen behagelig oplevelse, smat og snavs mange steder, men vi finder en nogenlunde tør plads til at slå benene ned på og kan med nød og næppe også få lidt plads til bord og stole udenfor campingvognen. Der er ingen parcel inddeling på campingpladsen, så man bor tæt.
Det kan vi jo egentlig godt lide, men en forudsætning er jo at naboerne forstår at holde lidt naturlig afstand. Det er der ikke tale om her. Men efter et glas vin klæder vi om og går "i byen", hvilket her vil sige en lille restaurant, som gør reklame med en førkrigs Skoda i indkørslen. Som gammel bilentusiast må man jo kigge på dyret og vi får da også meget billig mad indenfor. 26 kr. pr. næse pinkrød vin, men kvaliteten var også kun på pizzeria niveau. Rødvin har de ikke forstand på i Tjekkiet, senere erfarer vi dog at de har forstand på andre drikkevarer: ØL. Pilsner blev opfundet i byen Pilzen og mærket "Budweiser" har sin oprindelse i byen Budowice. Så er det på plads.
Dag 2 og 3:  Vi går på opdagelse i den lille by Turnov i nærheden. Det er en ret almindelig by uden de store seværdigheder eller forlystelser. Men der er gode og billige restauranter. Vi har jo sovet længe denne dag, så vi kom først her til over middag. Til gengæld besøgte vi en masse forretninger med smykker. Der var mange af dem, så egnen må være en sand fundgrube af ædelmetaller og tjekkerne var her sande mestre i fremstilling af den dyre vare, men også mange smykker som var slebet af sten og halvædelstene fra dette vulkanske land ver de gode i at lave. Og priserne var absolut overkommelige for en almindelig turist. Der var også en masse butikker med bøhmisk glas....
Dag 4:  Nu skal I ikke tro, at vi har været oppe i helikopter for at tage dette billede. Nej, vi besluttede os til at bruge dagen til en vandretur og lige overfor campingpladsen går der en sti op til et klippeplateau, hvorfra der er den mest pragtfulde udsigt over området. Her oppe ligger der også en bedårende barok kirke, flot ny restaureret. og lige nedenunder klippen går broen over til byen. Denne lille by er nemlig delt. Min kone har desværre forstuvet foden, så vi når ikke at kigge på denne del af byen.
Dag 5:  For at hvile konens fod mest muligt, tager vi på biltur, foden indbundet i en pose frosne ærter det meste af tiden. Turen går til den gamle kejserby Jicin. Undervejs dertil  besøger vi en gammel borg, der hedder Valdstejn. Det fik vi nu ikke så megen fornøjelse af, dels fordi vi er handicappet med den fod, dels småregnede det under den smule humpetur op til slottet. men midt på eftermiddagen når vi da til Jicin. Der står en politibil på torvet og jeg spørger hvor der er en central p-plads, da vi har en passager med beskadiget fod. Betjenten flytter resolut sin bil, peger på jorden og siger noget, der nok skal betyde: her! Vi indtager politiets holdeplads og han holder samtidig øje med vor bil. Var der nogen, der sagde bureaukrati i fhv. østlande? Ikke her - det var topservice.
Dag 5:  Hviledag og lægebesøg. Forklaring om de mystiske søjler i næste afsnit.

Dag 6:  Cesky Raj - det tjekkiske paradis. Det var jo egentlig det, vi kom efter. Disse 2 billeder er fra dette område. Ejendommelige klipper rejser sig midt i skoven og står som bizarre søjler i landskabet. På et lille naturmuseum får vi at vide, hvordan de er opstået: hver søjle består af basaltsten, og hver søjle har engang været kernen i en vulkan. Denne er størknet og de blødere lavalag er eroderet til jord, medens den hårde kerne står tilbage. Der findes vandrestier af varierende længde - vi må af naturlige årsager tage den korteste. Det var slemt nok for den medtagne fod. Men jeg får da en hel række flotte billeder med hjem. Så må vi fordøje dem i løbet af vinteren.

Dag 7:  Den næste dag tanker vi i Turnov og løser samtidig motorvejsvignet og kører en flot tur til Prag, som vi altså nærmer os fra øst, hvilket nok er usædvanligt for en turist. de fleste kommer jo fra vest eller nord. Vi finder en sportsplads (se foto og suppl.tekst under udenlandske campingpladser ). Vi har skøn udsigt over byen her oppe fra og i receptionen fortæller man os, at vi kan købe sporvognsbilletter. 10 stk. for 20 tj.kroner. De  næste 3 billeder viser udsigten fra Karlsbroen mod slotshøjen, de gamle gyder bag slottets mure og en natlig udsigt over Moldau fra Karlsbroen.

 

Dag 8, 9, 10 og 11:  Jeg vil ikke udgyde nogen af Prags herligheder. Det kommer bare til at ligne en begejstret turistbrochure. Og Internettet er fyldt med rejseoplysninger om dette pragtfulde sted ( linksiden, se forneden) , men nøjes med at bringe bare 4 billeder fra den gyldne stad. Vi hvilede først lidt ud p.g.a. vort uheld inden vi indtog byen. Billedet her ved siden af er fra Karlovy Vary, hvor den sidste kommunistiske regering nåede at få plantet et hæsligt betonpalads midt inde i den ellers smukke by. De varme kilder i byen var en særegen oplevelse, ellers er der mange kurgæster og turister.
Dag 12: Hjemrejsen gik over Tyskland, via Karlovy Vary (Karlstadt) og Bayreuth, vi skulle lige se operahuset og så til vennerne i Giessen. Men inden da kører vi for en dansker noget usædvanlig rute, nemlig Tyskland på tværs, endda fra øst mod vest. Vi krydser de smukke bjergområde Fichtelgebirge, hvis højeste punkter når op til 1000 m. Her udspringer også floden Main. Ikke nok med det, området kaldes også det store Europæiske vandskel. Mod syd flyder floderne mod Sortehavet, mod nord flyder de til Vesterhavet.

Vi tilbringer endnu 5 dage i Tyskland, dette dog nu under stærkt personlige forhold, som jeg ikke vil besvære læserne med.

 

 

ANDRE GODE REJSEOPLYSNGER OM TJEKKIET

 

 

Gode 

Campingpladser:

 

 

Ved skov og nær strand ved Storebælt

 

 

  

 

 

  sætter man pris på danskere her:

 

Med udsigt over Moldau i Prag

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

 

En festlig campingbog - se link ved at klikke på foto