Rejseberetning Toscana

DENNE REJSEBERETNING KAN OGSÅ FÅS SOM DVD-FILM, MED LANGT FLERE OG STORE BILLEDER, SAMT INDLAGTE CAMPINGTIPS OG STØTTENDE TEKSTER.LIGE TIL AT SE PÅ DIT FJERNSYN.

Donauwörth Camping	Vi starter turen normalt, når vi skal mod syd: over med færgen om fredag aften, lige efter fyraften. Næste dag kan vi så tage det lange stræk. Vi kører fra Rostock via Berling Ring (vest), forbi Leipzig og Nürnberg. Kun omkring Berin er der stoppende trafik, derefter kun det med lyntempo mod Syd. Vi vil ikke køre ad den normale vej, men søger mod Garmisch Partenkirchen. I Donauwörth krydser vi den store flod og overnatter på en meget stille campingplads.
I Bayern...	Augsburg drøner vi igennem på en stille søndag morgen og snart oplever de det typiske bayerske landskab. Idyllisk og propert og meget farverigt. Men ikke særlig bakket, men da vi nærmer os Garmisch-Partenkirchen ændrer landskabet sig radikalt og vi kunne godt tænke os at overnatte her. Som sædvanlig rejser vi uden campingbog, for vi kan bedst lide at lade os overraske. Byen er dog ikke noget for campingvogne, vi var lige ved at give byen forstoppelse.
..på vej mod Garmisch	Vi drager altså videre gennem et kønt bjerglandskab i retning på den østrigske grænse ved Mittenwald, hvor vi køber vignetten. Hvad ingen fortale og hvad kortet heller ikke viste var, at der var en stejl nedkørsel fra Mittenwald. Med sved på panden når jeg lige akkurat smækket bilen i 1.gear, da en transparent over vejen viser: Kør forsigtig, 17% fald og mange kurver. Fy de føj. Gearet hylede som en sirene med jeg bremsede kun ganske kort lige ved hvert sving
Vi køler ned...	Vi kunne dog mærke at CV´en løb stærkere end vi og bremsede sig selv. Ankommet forneden ved Innsbruck efter de 3 km (vistnok) trillede vi forsigtig ind på en p-plads med en iskiosk. Selv hjulkapslerne på CV´en var hede og vi kunne se at bremsetromlen var rødglødende. Vi lod den stå en times tid mens vi selv kølede af med en stor is.
Dolomitterne set fra Pusterdalen. (Pustertal) (Val Pusteria)	Samtidig forberedte vi os sådan ganske mentalt på den næste udfordring: opkørslen til Brennerpasset. Over 30 km med en konstant stigning på mellem 4-6%. Garvede Italiensfarere vil nok ryste på hovedet over vor betænkelighed, men sagen var at vi ikke havde blæser på motoren i en 12 år gammel BX. Jeg kørte i det lille gear nr.2 for at holde vandpumpen i omdrejninger og dermed motortemperaturen så langt nede som mulig. Først helt oppe tillod vi os en pause og motoren lidt tid til at køle sig ned atter engang.
Camping Olympia	Nedkørslen på sydsiden er intet problem og vi drejer af lige så snart vi kan ved Brixen (Bressanone) for vi vil smutte en lille omvej ad Pusterdalen. Det blev en meget, meget flot tur, som jeg vil beskrive på en særskilt side. Vejen hedder nr.49 - også E 66. Ved Toblach drejer vi af ad vej 51 mod syd, og ved aftenstid fører vejen os til Cortina d´Ampezzo. Modsat Brennervejen mærker vi slet ikke at vi når op en en betragtelig højde med gentagne udsigter til Dolomitternes savtakkede toppe. Kl. 18 kører vi ind på Camping Olympia og får lov at slå os ned lige ved en rislende bjergbæk med grandios udsigt. Vi er de eneste, der gider holde her, for der er ingen strøm i denne afdeling. Hurra for vort batteri i campingvognen - uden dette havde vi ikke haft denne pragtfulde oplevelse!
Fra vandreturen til Cortina	Vi har planlagt at stresse af her i Cortina nogle dage. Dem benytter vi til nogle smukke vandreture i omegnen. Bl.a. går vi til fods ad en meget smuk sti de 4 km ned til byen og tilbage igen. Bjergene lyser op i solen, som om det var sne. Men det skyldes at stenene indeholder en masse kalk, for utrolig nok, så er det gammel havbund!
	Cortina d´Ampezzo er en smuk by med mange bemalede husfacader og gavle. Det er også et vintersports centrum og forretningerne er flotte - og dyre. Men vi laver vore indkøb i den nordlige forstad, hvor en tysktalende købmandsfrue hjælper os frem til nogle dejlige sydtirolske vine fra egnen. Vi var heldige med vejret her. Nogle skyer i ny og næ, men alligevel rigeligt med sol, der varmede utroligt. De friske skove med de mange rindende bække gjorde det til gengæld behageligt forfriskende.
Livsfarlig camping i Ravenna.	Fra Cortina fører vej 51 os videre mod syd - og det regner kraftigt, så vi får ikke set meget af den sidste del af den smukke bjergvej, der fører os ned til de store floders dal, som er skabt af Adige og Po. Ved Belluno kører vi op på motorvejen og derefter i en bue vest om Venedig. Her bryder sommeren ud i lys lue og i løbet af nulkommafem bliver det meget varmt. Vi har besøgt Venedig et par gange før, så vi følger kystvejen for at besøge en anden kendt by: Ravenna. Vi finder en campingplads nord for byen, hvor vi om aftenen oplever et forrygende tordenvejr.
Ravenna	Det var en lousy plads, hvor der var knastørt og brandfarligt og som man ser, så camperes der alt for tæt. Det er nemt at finde ind til byen og den smukke plads i byens midte er illumineret medens vi indtager en rigtig italiensk pizza. Generelt set var vi skuffet over byen og det bedrer sig heller ikke næste dag. Det få seværdigheder, vi fandt, var meget dyre at komme ind i. Stranden føles slimet og vandet lugter af olie. Sandsynligvis fra den nære havn, som ser en del forurenet ud. Det får os i hvert fald til at drage videre efter den ene dag i byen.
Torvet i Faenza	Vi kører ud ad vej 67, som vi vil følge hele veje ind til Firenze bagdør. Men undervejs møder den gamle romerske vej Via Emilia, som i en helt lige linie går gennem landskabet. Den bærer nu nummeret 9. Ad denne kører vi et lille stykke til byen Faenza. Hvis du synes, at navnet lyder bekendt, skal du blot tænke på "Fajance" og du gætter rigtig: denne stenvare blev opfundet her og fik sit navn efter byen. Det er også en ganske hyggelig by, men besøgene gik til de mange butikker, der havde gjort det til sin specialitet. Der var mange flotte, kunstneriske butikker. Av, min pengepung!
Over Appeninerne	Tilbage ad Via Emilia til Forli, hvor vi finder vej 67 igen. Nu kører vi op i bjergene, først stille og roligt. Til sidst stiger vejen kraftigt op til passet Muraglione (907 m) og følg så den gule linie på fotoet. Det er vildt morsomt! Hele denne strækning går det ned i 1.gear. Det tog næsten 4 timer at køre 97 km! Og så fik jeg den spydige bemærkning: "Har du så fået kørt nok for i dag?". Nå, jeg kan altid klare lidt mere, men vi skal jo også se andet end asfalt.......
Stejl opkørsel til campingpladsen og man ser Firenze nede i bunden af dalen.	På det tidspunkt havde vi ikke nået målet helt endnu, vi manglede lige opkørslen til torvet i Fiesole (fra nord). Den snupper jeg rask, for det er nødvendigt med en stigninsgrad på 12%. Men lige inden man når torvet skal man svinge næsten 90gr. omkring et hjørne af kirken. Da vi kommer omkring hjørnet er gaden blevet halvt så bred, kirketrappen rager langt ind i gaden og forfra kommer der en tyk postbil. Jge turde ikke standse med den stigning, så var jeg næppe kommet op med mine kun 90 benzinheste under kølerhjælmen. Venstre hjul af CV´en strejfede trappen og der var plads til en søndagsberlinger i den anden side. Puha !!!!!
Udsigt fra Panoramico Camping i Fiesole med tordenvejr over Firenze.	Opkørslen til Camping Panoramico i Fiesole er endnu værre: 18%. Da bilen havde holdt stille et halvt minut kogte køleren. Og vi fik med nød og næppe og med hjælp fra flinke hollændere en af de sidste pladser på "hylderne", thi pladsen er anlagt i terrasser på en bjergtop og der levnes ikke meget plads til campingvogne. Men hvilken udsigt!. Om natten oplever vi et forrygende tordenvejr, der får campingvognen til at ryste i trykbølgerne. Det slår også ned i en elmast på campingpladsen, så den var uden strøm i 10 timer. Lige inden tordenvejret tager rigtig fat, får jeg taget dette flotte billede ud over Firenze med både solnedgang og tordensky.
Etruskerne lagde disse sten for 3000 år siden eller før...	Mens Etruskerne regerede lå Firenze i udkanten af deres land. Eller rettere sagt: det gjorde Fiesole, hvor vi bor nu. Derfor finder vi ganske nær campingpladsen de første efterladenskaber af dette store kulturelle folk, som romerne dog opslugte. På et område nær kirken i Fiesole findes både et romersk amfiteater og et etruskisk tempel. Samt et museum, der giver os det første store indblik i den store etruskiske kultur.
Udsigt Mediciernes palads ind over Firenze	Også i Firenze finder vi et museum med etruskisk kunst. Men ikke uden sværdslag, men det var vor egen skyld. Da vi var i byen for adskillige år siden, var det nemt at køre ned i byen og parkere. Men da vi i år havde brugt 2 timer på at finde en ledig plads, måtte vi opgive. Så vi måtte returnere til campingpladsen og tage bybussen. Det var nu nemt og det tog kun 10 min. Til gengæld er Firenze jo et overflødighedshorn af storslåede og smukke bygningsværker og pittoreske gademiljøer. 3 dage forsvinder som dug for solen og jeg kunne fylde hele denne side bare med billeder herfra. Men I må nøjes med et par stykker, resten findes på en DVD med underlægningsmusik.
Firenzes berømte bro, Ponte Vecchio. Den øverste, lyse del, brugte Medicierne for at komme over floden uden at skulle mænge sig med folket.	Neptunbrønden i Firenze	Den enorme domkirke med dåbskapel.
Seværdigheder i Firenze:	Ponte Vecchio, Palazzo Vecchio, Domkirke med dåbskapel og campanile (klokketårn), San Lorenzo Kirken med mediciernes grave og Michelangelo´s udsmykninger. Palazzo Pitti (Mediciernes palads), San Miniato al Monte (Smuk romansk-toscansk kirke), Uffizi Galleriet med måske verdens største kunstsamlinger fra Middeladeren. Boboli Haven med smuk udsigt over byen. Etruskisk museum.
Prægtige San Gimignano	Vi forlader Firenze i sydlig retning ad Vej 223, hvilket er den gamle hovedvej til Siena. Vi kommer nu til noget, som de indfødte kalder Toscanas hjerte. Det siger de også lidt længere mod syd, men pyt, vi er ganske tilfredse med dette her. På østsiden af hovedvejen ligger det berømte vindistrikt Chianti. Der er dog mange andre perler i dette område, så i første omgang forlader vi hovedvejen ved Poggibonsi og følger vejskiltet til den lille by San Gimignano. (udtales som "Jimminano"), som ligger 11 km vest for hovedvejen. Campingpladsen er noget af det ringeste, vi har set nogensinde. Det er til gengæld heller ikke den, man kommer her for.
Et kig gennem bybrønden i San Gimignano.	Der er så mange seværdigheder her i omegnen, der gør at vi vil bruge stedet som udgangspunkt for en række ekspeditioner. Det er ikke alt sammen steder af etruskisk oprindelse, men så pittoresk at vi flere gange er ved at tabe vejret. San Gimignano er et trækplaster uden sidestykke. Den står som i den dybeste middelalder, også de 14 tårne som de rige familier udstyrede deres villa´er med dengang. Dette sammenholdt med de maleriske torve og gader gør stedet til noget helt specielt. Vi er samtidig begunstiget af det allerbedste sommervejr. Besøgene i byen, kun 2 km fra campingpladsen, bliver derfor mange. For intet er dejligere end at gå rundt i byen om aftenen i den lune luft, kun iklædt lette sommerbukser/nederdel og kortærmede skjorte/bluse.
På siesta i Olivenlunden	En af dagene kører vi gennem Poggibonsi over på den anden side af hovedvejen. Ja, I husker rigtigt, det er i Chianti. Og der er adskillige steder i småbyerne, hvor man kan købe vin. Jeg sagde ikke, at den var billig. Det er ikke som i Frankrig, hvor man kan købe en god vin til rimelige penge direkte på vingårdene. Her koster det faktisk mere end i supermarkedet i en italiensk by. Da vi kommer hjem, var den samme vin endda billigere i Føtex. Men man kan til gengæld finde nogen flasker, som man ikke har derhjemme. Vi nøjes med noget fyldigt fra Montepulciano, køber et brød og hygger os i olivenlunden (foto), hvor der er masser af solskin at slikke inden vi kører hjem.
Volterra	Næste udflugt går til byen Volterra, Alabasterens by og centerby for det etruskiske rige. Byen ligger på en lille bjergtop og der kommer også mange turister. For at få plads til deres biler, har man udhulet bjerget og anlagt en p-plads under byen. Smart, men ikke gratis. Sådan er det jo med p-huse. Her får vi til gengæld fuld valuta for pengene. Man behøver ikke at gå langt til et by-miljø, der er mindst så farverigt som i S.Gimignano og får i tilgift en udsigt, som der ikke findes mange af. Der er smukke butikker, endda i flere etager, med de flotteste alabast genstande, man kan tænke sig. De er dog ikke antikke alle sammen.
Etruskerporten i Volterra	Noget af det mest overraskende var, at man midt inde i byen, faktisk på det højeste sted finder en utrolig smuk park med saftige grønne plæner midt i det ellers hede landskab. Ved parken ligger også udgravningerne fra byens allerførste tid under Etruskerne. Som følge deraf findes også et stort museum med efterladenskaberne fra dem. Der var mange smukke ting at se på. Man må beundre de smukke terrakotta vaser og alabast genstande, som de formåede at skabe på så tidlig i menneskes kulturelle historie, det er jo trods alt 3000 år siden og mere. Og se så på billedet af denne ejendommelige byport: den nederste sektion er bygget af Etruskerne, toppen af Romerne og muren omkring er bygget af middelalderens indbyggere, mens krigene rasede.
Landlig idyl	Dengang var Italien og det nuværende Toscana opdelt i en masse små riger. Medicierne i Firenze førte en lang række krige for at underlægge sig så meget af landet som muligt, selvom de ikke var konger, men mere købmand. Men de opførte sig som kejsere und kunne/ville ikke nøjes med rigdommene i Firenze. På vejen hjem fra Volterra slår vi et sving igennem mange smukke og gamle landsbyer. Den landlige idyl, hvor stilheden i sommervarmen er umådelig påfaldende. Her kan man virkelig tale om, at det summer af sol og sommer - og akacietræerne duftede vidunderlige.
Montereggioni	Så vil vi en udflugt til Siena. Vi kører ad den gamle landevej og pludselig ser vi nogen mure oppe på en høj. Nysgerrigheden driver os der op, for vi har intet læst om at der skulle være noget særlig på disse kanter. Og så står vi måbende foran denne bymur, adgang forbudt for biler, står der. Men der er en p-plads på marken. Uden asfalt. Så går vi indenfor muren og her ligger den skinbarlige Middelalder, næsten komplet uberørt af århundreders gang!	Montereggioni udsigt ad "bagdøren".
Byport Siena	Det blev en dejlig formiddag på dette smukke sted, som jo ikke engang ligger ret langt fra Siena. Til gengæld er det Siesta-tid, da vi ankommer til denne by. Det betyder, at der er til at få parkeringsplads, endda i nærheden af en byport (foto). Vi vandrer ind ad denne og går igennem lange, smalle gyder. Slagskyggerne er hårde i det stærke middagslys og i gaderne er der hængt en masse kulørte flag op. De viser nogle underlige symbolske figurer.
Torvet Siena	Først da vi ankommer til den store plads foran Palazzo Publico (Rådhuset) får vi en forklaring. Thi rundt omkring denne plads skal der snart foregå et hestevæddeløb. Det er en begivenhed, der hedder "Palio" og som finder sted hvert eneste år i juli og august. I dette væddeløb kæmper hvert kvarter i byen mod hinanden. Og hvert kvarter har et kendetegn på et flag. Så dér har vi forklaringen. I øvrigt er denne halvmåneformede plads en af de smukkeste i hele verden.
Domkirken Siena	Den store katedral i Siena er naturligvis også en turistmagnet, hvilket er ganske berettiget, for magen til pragtværk er svær at finde. Italien har endda en lang række at fremvise af den type, men overgås næppe af denne. Alene den forgyldte gavl, der reflekterer solens lys så stærkt, er en oplevelse. Så det bliver en lang eftermiddag i byen med så mange oplevelser. Det blev i hvert fald til mange billeder.
Udsigt over Toscana fra Volterra	Men alting har en ende...det gælder også alle de dejlige steder her i midten af landet. Vi spænder campingvognen på kuglen igen og vil søge ned til Middelhavet. Den sidste uge - godt og vel - vil vi kombinere badeferie og besøge en af de andre toskanske perler: Pisa. Men først kommer vi tilbage til Volterra igen, for vi skal den vej igennem for at komme til kysten. Motoren når at blive meget varm igen, da vi når op til byen. Oppe fra kan så så se den vej, hvor vi skal ned - og der er langt ned. Vi kørte "om kap" med nogle cyklister. De kom først til kysten!
Camping St.Michael ved Pisa	Vi ville opsøge den første bedste plads ved kysten, men inden vi svinger ind på den, rammer vi en kantsten, der rager langt ud på den svingende vejbane. Den bliver kun lige strejfet, men resultatet er en enorm eksplosion. Dækket er totalt sprængt. Vores lille donkraft skulle kunne bære 2 t., men viste sig at være totalt ubrugelig. Bilens ville heller ikke.Til alt held havde vi bilens hydraulik, så ved hjælp af den plus støttebenene, lykkedes det os at få campingvognen så langt op at vi kunne frigøre hjulet. Hjælp via campingpladsen kunne vi ikke få - de var i øvrigt totalt optaget. Men en østrigsk campist var mere imødekommende og fortalte os, hvor der boede en dækforhandler i nærheden. Så på godt 2 timer var vi køreklar igen.
St.Michaels strand i Tirrenia	I stedet for besluttede vi at køre forbi Livorno til kystbyen *Tirrenia ved Pisa*. Det var et godt valg. Pladsen - St. Michael - var vel udstyret, det sanitære ok og de havde deres egen badestrand. Man skulle dog gå 600 m hen til den. Men hvad gør det, når personalet er meget imødekommende og der var en billig købmand mellem strand og campingplads. Så kunne vi altid få vores daglige forbrug dækket med friske varer på vejen hjem fra stranden. Der var jernhård opsyn på stranden. Der blev simpelthen ikke lukket andre ind, selv om hotelgæsterne fra nabogrunden utallige gange forsøgte. Der var nemlig mest plads på campingpladsens strand.
Piazza Miraculi i Pisa	Var vejret ikke 100% til badeferie, tog vi bussen ind til Pisa. Det var rørende billigt, som i de fleste sydlige lande. Det sparede os for alt besværet med P-plads og vi fik set meget mere af byen, idet vi et par gange (ufrivilligt) kom til at stå for tidligt af. Piazza Miraculi er sandt for dyden et Mirakel. Billedet afslører at intet på pladsen står i water så det er et mirakel, at det hele står endnu. Flere billeder på min særskilte hjemmeside med billeder, kig efter mappen "Toscana".
Kørsel gennem skyer ved Brenner	Der er andre spændende byer i området, men vor ferie er ved at være forbi, vi skal hjem til butikken, hvor kunderne venter. Så for en gangs skyld tager vi motorvejen og suser forbi Firenze, kører øst om Monte Baldo bjergene ved Gardasøen og tager en overnatning på en bevogtet og aflåst Autohof ved den italienske side af Brennerpasset, hvor vi har en flot udsigt over Alperne. Men vi overnatter jo også i ca. 1300 m´s højde. Derefter er der kun den lige vej hjem via grænsen ved Kufstein. D.v.s. det er en lille løgn, vi tog lige en lille omvej via St.Johan i Tirol, men det er en anden historie.

TUREN FÅS OGSÅ SOM DVD-FILM: KLIK HER