Kort, vestlige del. Ruten er
mærket med blå streg her på kortet, vedr. kritiske (smalle) punkter, de
detailjkortet længere nede på siden..
Billeder med blå kant kan
forstørres
Klippebyen Domme´s byport fra det
13.århundrede.
Rutebeskrivelse, vestlige del:
Vi vil følge ruten fra vest mod
øst, men den kan selvfølgelig også køres omvendt, med eller uden
campingvogn, dog med
begrænsninger som nævnt i nedenstående advarsler. Start i Bergerac,
som er en større vinby og kør ad D 660 til Lalinde. Der er
forholdsvist fladt terræn med mange vinmarker. Her har
valgmulighed: enten syd for floden til Le Bouisson og Siorac.
Husk at lave en afstikker til Belves. Derefter igen mod nord ad D
703 til Fages /St.Cyprien. Rute nord går ad den gennemgående
vej D 703 fra Linde til Le Bugue, hvor du støder på en
biflod, nemlig Vezére. Du kommer nu ind i de store grotters land og kan
således fortsætte til Grotte Lascaux eller besøge den i Les Eyzies.
Efter disse afstikkere skal du vende tilbage til ruten på D 703 ved St.Cyprien.
Du kører nu ind i den smukkeste del af Dordognedalen med snævrere
dalstrøg og en mere rivende flod.
La-Roque-Gageac ligger kun 4 km fra
campingpladsen i St.Julien.
Ved La-Roque-Gageac er
der nu indrettet stor P-plads til autocampere (ikke gratis) og der ligger
en del campingpladser ved de store flodsløjfer ved Domme, ja faktisk
hele vejen ved D 703 til Souillac. Strækningen fra La Roque til Carlux
er både romantisk og dramatisk. Og langs hele D 703 findes at hav
af slotte og borge, hvilket skyldes at floden dannede grænsen mellem
England og Frankrig i 100-års krigen i 1300-tallet. De mest kendte er
Beynac og Montfort, men også andre er værd at besøge. Sarlat
er en regionshovedstad i Perigord og byen har huse helt tilbage fra det
14.århundrede og er i det hele taget en smuk by. Ankommet i Souillac
ved hovedvej N 20 skal du følge denne mod syd i retning Cahors. Efter
ca. 10 km drejer du af til venstre i retning mod Rocamadour - og dermed
til den østlige del af ruten.
Vil du køre fra øst mod vest, er det
efter en lang dag på franske motorveje en fantastisk afveksling.
Brug Frakørsel 55 på motorvej A20 (se nedenstående Google-kort.) og
kør mod vest gennem landsbyen Souillac. Der er nogen kringlede og
smalle gader i Souillac, men du følger bare vej nr. D 703.
Advarsel
for autocampere og 2,5 m campingvogne:På
delstrækningen ad D 703 mellem St. Cyprien og Carlux er der adskillige
overhæng af klipper over vejen. Så pas på højden. Samtidig er vejen
meget smal. Vær altså særdeles agtpågivende når du undviger
klipperne - det gælder især i retningen øst-vest. 2,5 m campingvogne
vil kun kunne færde på samme vejstrækning, hvis de har en max længde
på 5 m, medmindre man vil tage risikoen for alvorlige skrammer i
købet.
SE KORT OG OMKØRSELSVEJLEDNING FORNEDEN!
Perlen lands Dordogne er nok
klippebyen Domme med sine helt vidunderlige udsigter over floddalen,
sine århundredgamle bymiljøer med byport fra hundredårskrigen. Der
er indrettet en udsigtsplatform, hvor man kan kigge over floden i
begge retninger.
Municipalcamping ST.Julien-Cenac ligger lige ved gamle bro over
floden (foto). Den gule plet er stranden ved campingpladsen.
Links:
Se
byerne Sarlat - Domme - Bergerac - Rocamadour under byportaler