|


Annoncører:










Vilkår og priser for annoncering her.
Partnerlinks:









Altid gode fotos på alle sider.


|
Søg her på
siden:
|
SITEMAP:
Indholdsfortegnelse af alle hovedemner på
dette website. |
PC TIPS: |
|

Mere
flexibel, mere Internet sikkerhed.. Ingen tilbageblevne spor. Et gratis
Mozilla program.Ny vers. 7 kan hentes ned.

Et bedre postprogram. Flere og nemmere muligheder og med aut. ANTIspam.
Et gratis Mozilla program.
KLIK PÅ LOGOERNE FOR GRATIS
DOWNLOAD. |
Hvem står bag
?

| |
__________________________________________________________________

Route
Napoléon / Napoleonsruten
Hvis du klikker på
denne side kommer du til en rejsebeskrivelse, hvor ruten køres
modsat, altså fra syd til nord.
Historie: Efter den 1. marts
1815 begyndte folk at høre mærkelige rygter om at noget særligt var
ved at ske. På kort tid vidste alle at Bonaparte var landet i Frankrig
efter sit ufrivillige eksil på øen Elba, som ligger ud for Toscanas
kyst. Han ville have sin trone tilbage og efter landgangen i Cannes
marcherede han med sin lille flok soldater mod Paris. Den besværlige
rute, som gengang ikke var afstukket som officiel vej alle steder eller
brolagt, bragte dem på 8 dage til Grenoble.
Det var starten på de berygtede 100 dage, som hans seneste magtperiode skulle vare, før han blev deporteret til
en ø, der lå langt
længere væk end Elba og hvorfra det ikke var muligt at undslippe igen, St. Helena i Sydatlanten.
I erindring om denne kraftanstrengelse blev ruten kaldt for "Route
Napoleon", men den blev som turistrute først skabt i 1969 som et initiativ med at
frembringe turistmæssige nyskabelser. Det er blevet en prestigefyldt
rute, som i dag befærdes af turister med meget forskellige baggrunde.
Fælles for dem alle er, at de vil opleve naturen og de smukke byer langs
ruten. Grenoble, Vizille og La Mure er blevet anerkendte
vintersportsteder og kun et par timers bilrejse derfra kan man være
under palmers skygge. Álpe d´Huez er en afstikker på ruten og i de
senere år kendt som et "must" i Tour de France og for andre
cykelentusiaster. Digne og Sisteron, har romerske efterladenskaber og
er i sig selv menneskeskabte perler midt i den pragtfulde natur. Barreme
og især Castellane er idylliske byer med ægte sydfransk charme.
Cannes ved
Middelhavet er et kapitel for sig selv. Stor, solbeskinnet og mondæn,
men uden campingpladser, brug evt.
søgemaskinen her.
Tekst: (copyright)
www.campisternes-rejseportal.eu - Hans Duggen |
RUTEN I KORTE TRÆK
|
Den blå streg på
kortet tilkendegiver vejforløbet på N85, kigger du på vejskiltene undervejs,
skal du ikke lade dig forvirre, at vejbetegnelsen lokalt kan skifte til
N1085, 2085, 4085 eller 6085. Muligvis endda andre numre, men de vil altid
ende på 85.
NYHED:
Rutebeskrivelsen er forsynet med waypoints til indsætning i
GPS-navigations maskiner. |
Vis stort kort
| Du kommer gennem 2 regioner:
Rhone-Alpes
(8 amter),
Provence-Alpes-Côte d'Azur
(7 amter) |
Korteste
tilkørsel: via Basel i Schweiz - Geneve - og Annecy, hvor du
kommer ind på ruten i Grenoble. Overnat i Grenoble, så du er klar til
de ca. 360 km til Cannes.
Annecy
- en by som man også kommer igennem, hvis man rejser til Napoleonsruten. Som
man ser på billedet, så er det et absolut must at se og
opleve atmosfæren i denne specielle by, hvor det kolde vand fra de
høje bjerge strømmer ned igennem byen og skaber en helt speciel
dejlig luft selv på den varmeste sommerdag. Se særskilt
beskrivelse om Annecy her. |

foto: Michael Buron |
Rutebeskrivelse
med waypoints: |
 Fotos:
Michael Buron, Hans Duggen, Sisteron Tourisme
Billede med blå kant kan
forstørres |
Kør mod syd
ud af Grenoble og følg vej N85 (eller den parallelt gående motorvej til
frakørsel 8). Det første stykke er den fælles med
N75, pas på du ikke kommer ind på denne! Der er god skiltning til
85, men man kan nemt køre forbi skiltet.
Waypoint:
45.124277, 5.693235
Det
går stejlt opad ud af byen indtil du kommer på noget der ligner et
plateau ved Vizille. Derefter er der ikke mange store stigninger,
men det går jævnt opad
først til Laffreysøen med
Napoleons statuen. Gør holdt her.
Waypoint:
45.018639, 5.775075
Derefter til La Mure.
Hvis man vil opleve den fantastiske jernbane fra La
Mure, så overnat ikke i Grenoble på vej fra nord, men fortsæt det
lille stykke til La Murs campingplads (se annoncen) og tag en dags pause dér og oplev en
tur med toget. Herfra er der stadig rigeligt til en dagsmarch til Castellane eller Cannes. Togturen kostede i 2003 18 Euro for en
tur-retur billet.
Derefter kommer der mange
sving op til Corps
Waypoint:
44.818909, 5.947659
og videre til passet ved
Bayard (1248 m), som man knap bemærker på grund af de smukke udsyn
mod de høje alper. Tinderne med udsigt dertil fra Napoleonsruten går op til 2500 m´s højde. |
 |
Fra Gap
går det lidt nedad og N85 går lige ved siden af motorvejen A51, den
er gratis. Tag et kig på Provenc´ første by: Sisteron
her i en snæver dal med høje klipper uden om. I Sisteron bør du
blive et par dage og se på den enestående natur og de flotte
udsigter i byen.
Municipal campingpladsen Les
Pres Haut er
beskrevet her, prisen er lav og kvaliteten høj.
Waypoint
til campingpladsen:
44.214348, 5.936394
Ikke mindst også det mægtige Castel
(Citadel)
her ved dalens snævre pas, som ligger lige midt i byen, men også den
hyggelige by Sisteron bør nydes et par dage.
Inden du kommer til Digne-les-Bains,
bør du lave en afstikker til nogle ejendommelige klippeformationer,
som er opstået efter en vulkansk sprække i jorden.
Waypoint:
44.032938, 5.985489
Derefter er den magelige kørsel forbi og du skal lidt op i højderne. Det
går kraftigt opad på en udfordrende tur. Men rolig, det er en sikker
vej og hvis du synes bilen skal snøfte lidt, tager du en af vigepladserne
og køler af. |
 |
Op mod Barréme
Waypoint:
43.951552, 6.366577
kommer du nemlig
til at opleve en helt vild og smuk tur gennem et tørt bjerglandskab med
dybe slugter og hvor vejen delvis ligger på hylder eller går gennem
udskårne porte i fjeldet. Nedefter går det fra 1250 m´s højde ad en del
serpentiner, der fortsætter til Castellane,
hvor der er mange campingpladser. Lige fra den mondæne Camping
International til municipalpladsen Notre Dame, der koster det halve,
men har flotte sanitære installationer og en lille frisk bjergbæk,
der løber forbi i "baghaven".
Drej til højre på torvet i
Castellane ved
Waypoint:
43.846103, 6.512387
|

Udsigt fra waypoint:
43.731879,
6.389837 på sydsiden af Verdonkløften. |
Du kommer nu ind
på vej D952, som fører ind på ruten til Verdonkløften. Men lad være
med at køre for langt ind på vejen, d.v.s. mere end maks. 2,5 km.
Derefter vil det være vanskeligt at bevæge sig rundt med en
campingvogn og også brede autocampere kan rende ind i kedelige
situationer. Tag denne advarsel alvorligt!
Her synes jeg du
skal blive nogle dage for at nyde byen og den berømte Verdonkløft
(Grand Canyon du Verdon). Der er 5-6 campingpladser langs Verdonfloden,
den grønne flod, plus lige så mange i selve Castellane. Tag en tur langs kløften uden campingvogn og tag
dig tid! Du vil opleve hvorfor!
Se en særskilt
rutebeskivelse
her. |
|

Den smalle vej 23 på
nordsiden af kløften |
Det er nemlig Europas største og dybeste kløft med en samlet
længde på ca. 60 km og turen rundt er på 135 km. Du skal
naturligvis have base i Castellane. Det er både billigere og bedre at være
her end i Cannes og du kan finde campingpladser af varieret kvalitet, både
de enkle hos en landmandsfamilie eller de større, som mere er et vandland
med feriecentre. Her er noget for enhver smag. Der findes også andre
campingpladser langs ruten omkring kløften, men de kan være svære at
komme til med campingvogn på grund af de meget smalle veje med meget
tæt trafik i sommerperioden. De mere spartanske campingpladser har
deres berettigelse ved, at der også er mange vandrere, cyklister og
fuglekiggere, der kun overnatter i telt. |

Passet i Sisteron

Udsigt fra Castellet i
Sisteron (kan forstørres) |
Turen fra Castellane mod Cannes
går jævnt nedad mod Middelhavet. Vejen er fin og hele sommeren og
foråret dufter
der af den dejligste søde Honninggyvel langs vejen, der slynger sig ned
ad i lange bløde sving. Man passerer et højdedrag med flotte udsigter nord
for Grasse med en række hårnålesving. Parfumebyen Grasse
passeres i tæt trafik og derefter er du nede i det grønne
lavland igen og kan snart dykke hovedet i det blå Middelhav ved Cannes.
Vær dog opmærksom på at strandene ved hotellerne ejes af hotellerne langs kysten
og det koster penge de fleste steder at benytte dem.
Bemærk at vejnavnet N85 ændrer
nummer i 2006 fra Grasse til Cannes til D 6085. Der er småt med campingpladser
øst for Cannes, mens der igen er flere på den italienske side af
Rivieraen. |
Campingpladser
| Annonce:
Belvedere de l`Obiou
9 km fra Napoleonsruten, tæt ved det gamle tog.
Din station til Napoleonsruten, Val d´Isere og Alpe d´Huize samt
til vintersport i verdensklasse.
GPS:
44.876050
(44° 52' 33.78'' N)
5.837533 (5° 50' 15.12'' E)
|
Links til byerne:
I alfabetisk orden.
***efter deres forhold og seværdigheder knyttet til Napoleonsruten
De franske smukke
rutebeskrivelser består i øjeblikket af 3 dele:
Napoleonsruten og Langs
Dordogne (ikke helt færdig) og
Turen ad de "gule"
D-veje i Frankrig.
eller klik tilbage
til smukke ruter (andre lande).
| |
Gode
Campingpladser:





I
sætter man
pris på danskere her:






Søgemaskiner for campingpladser:
Danske:

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

Dansk fritid:



|